Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

27. marts 2024 11:42

To personer er sigtet for bedrageri mod ældre borgere i Varde

De to mænd blev identificeret i forbindelse med en efterlysning med fotos, som Syd- og Sønderjyllands Politi bragte i forbindelse med sagen.

To 26-årige mænd fra Esbjerg blev i sidste uge anholdt og sigtet for, at de i en række tilfælde havde begået bedrageri ved at franarre kreditkort og koder fra ældre borgere i Varde.

 

De to mænd blev løsladt efter endt afhøring og er fortsat sigtede i sagen.

 

De to mænd blev identificeret i forbindelse med en efterlysning med fotos, som Syd- og Sønderjyllands Politi bragte i forbindelse med sagen.

- Vi vil meget gerne takke borgerne for, at de har reageret på efterlysningen. Det har betydet, at politiet kunne få et gennembrud i sagen, fremhæver politikommissær Kent Brynilsen fra områdepolitiet i Varde.

 

Udgav sig for at være fra banken

De to personer er sigtet i et sagskompleks, hvor borgerne blev ringet op på deres fastnettelefon af en person, der udgav sig for at være fra banken.

 

Gerningsmanden fik borgeren overbevist om, at vedkommende var udsat for svindel, og at der var ved at blive overført penge fra vedkommendes konto.

 

Det fik borgeren til at udlevere sit kreditkort og kode til den person, der dukker op på bopælen.

 

Hændelsesforløbet får Kent Brynilsen til at understrege, at hverken bank, politi eller andre myndigheder kontakter borgerne telefonisk og beder dem om at udlevere deres kort og kode.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

3. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

34-årig mand idømt 3 års fængsel for en lang række lovovertrædelser

En 34-årig mand blev i dag ved Retten i Esbjerg fundet skyldig i 76 forhold

3. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Busselskab får beslaglagt bus udleveret

Anklagemyndigheden vurderer, at busselskabet har gjort, hvad det kunne for at forhindre vanvidskørsel

1. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Borger hjalp politiet med at finde gerningsmand

15-årig er fortsat sigtet for seks tilfælde af brandstiftelse i Padborg natten til søndag