Spring til hovedindhold

Forslag

Politi efterlyser vidner til indbrud i biler

Syd- og Sønderjyllands politi efterforsker en stribe tyverier fra biler i Bramming og har ekstra patruljer i området

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker en række tyverier fra biler i Bramming. En række bilejere i Bramming har på det seneste oplevet, at komme ud til en gennemrodet bil. Den seneste måned er der anmeldt omkring 25 tilfælde af tyverier fra biler i Bramming.

”Området er hårdt ramt lige nu og vi efterforsker alle sagerne. Vi er meget interesserede i at få sat en stopper for tyverierne og få genoprettet roen”, siger politikommissær Ole Hillerup, der er leder af den lokale efterforskning.

Fra bilerne er der blandt andet stjålet golfudstyr, punge, mobiltelefon, GPS, computer, headset og fjernbetjeninger til garager.

”Vi har modtaget videoovervågning fra flere af tyverierne, men vil også meget gerne høre fra borgere, der kan hjælpe med oplysninger om tyverierne”, siger Ole Hillerup.

Syd- og Sønderjyllands Politi har på baggrund af tyverierne ekstra patruljer i Bramming-området i øjeblikket.

Har du oplysninger om tyverierne kan politiet kontaktes på 1-1-4.
 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

24. april 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- & Sønderjyllands Politi kontakter mulige forurettede i sager fra Sønderjylland

Politiets indsats udspringer af en hændelse tirsdag i en dagligvarebutik i Aabenraa, hvor en kvinde anmeldte, at en 57-årig mand havde rørt ved hende.

15. april 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

To personer dømt for flere forhold af brandstiftelse

RETTET TIL MANDAG To personer blev mandag ved Retten i Sønderborg dømt skyldige i en sag om forsætlig brandstiftelse begået på forskellige adresser i Aabenraa Kommune.

11. april 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet advarer om livsfarlige piller

Efterforskning viser, at der kan være livsfarlige piller i omløb