Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

24. april 2025 16:20

Syd- & Sønderjyllands Politi kontakter mulige forurettede i sager fra Sønderjylland

Politiets indsats udspringer af en hændelse tirsdag i en dagligvarebutik i Aabenraa, hvor en kvinde anmeldte, at en 57-årig mand havde rørt ved hende.

Syd- & Sønderjyllands Politi undersøger en række henvendelser fra borgere, der oplyser, at de er blevet antastet af en 57-årig mand fra Rødekro-området.

 

Politiet kontakter i tilgift også borgere, som ikke selv har henvendt sig, men hvor politiet er blevet bekendt med, at personerne kan have haft tilsvarende oplevelser.

 

Omdrejningspunktet for borgerhenvendelserne er en hændelse tirsdag i en dagligvarebutik i Aabenraa, hvor en kvinde anmeldte, at den 57-årige havde rørt ved hende.

 

Den 57-årige blev i denne sammenhæng sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den videre efterforskning skal afdække, om der er grundlag for at sigte manden for blufærdighedskrænkelse.

 

- Vi er meget opmærksomme på, at den 57-åriges adfærd har skabt utryghed. Vi tager alle henvendelser alvorligt og undersøger dem. Det spiller i denne sammenhæng ikke nogen rolle, at flere af henvendelserne drejer sig om hændelser, der er sket for længere tid sigen, oplyser vicepolitiinspektør Henning Marcussen fra Syd- & Sønderjyllands Politi.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

9. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Falsk bankbud dømt og fængslet i 9 måneder

En 25-årig mand udgav sig for at være bankmand for at narre kreditkort og koder fra 15 ældre borgere

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fire borgere udsat for bedrageri: Banken ringer ALDRIG for at bede om kort og kode

Læg røret på, og er du blevet bedraget, så kontakt politiet med det samme. Det øger chancerne for at få fat på gerningsmændene.

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

27.400 udenlandske cigaretter var gemt i lastbil

Cigaretterne var gemt i både førerkabinen og i hængeren.