Spring til hovedindhold

Forslag

Politiet satte ind mod ulovlige biler i weekenden

Syd- og Sønderjyllands Politi gennemførte to færdselskontroller ved Padborg Park torsdag og fredag. Det blev til 127 sigtelser

dhb mc

Syd- og Sønderjyllands Politi satte i weekenden ind over for ulovlige biler. Mange biler samledes i pinsen til arrangementet Danmarks Hurtigste Bil (DHB) på Padborg Park og Syd- og Sønderjyllands Politis færdselsafdeling gennemførte i den forbindelse kontroller både torsdag og fredag på tilkørslen til stedet. Udover kontrollerne var Syd- og Sønderjyllands Politi til stede ved arrangementet i Padborg med en mobil politistation, hvor politifolkene inviterede deltagere og publikum forbi til en snak.


“Vi planlægger vores indsatser efter mange forskellige hensyn. Når så mange køretøjer samles på et sted, er det fornuftigt, at vi gør en indsats for at sikre, at bilerne overholder lovgivningen og ikke udgør en fare for nogen”, siger politiinspektør Tage Jehn.

Under de to kontroller ved Padborg Park torsdag og fredag blev omkring 500 biler undersøgt for at kontrollere, om de overholdt reglerne i Færdselsloven. Kontrollerne resulterede i 127 sigtelser. Der blev konstateret 42 sager med fejl og mangler, 18 biler blev kaldt til syn og syv manipulerede køretøjer blev beslaglagt med henblik på undersøgelse og genudlevering. Derudover blev to sigtet for at køre uden føreret, mens en bilist blev sigtet for narkokørsel og en for spirituskørsel. Endelig blev 56 personer sigtet for andre overtrædelser af Færdselsloven.

”Vi har kontrolleret omtrent samme antal biler ved Padborg Park som sidste år, men har skrevet væsentligt færre sager, hvilket er en meget glædelig udvikling. Især var der meget bedre styr på bremserne ved campingvognene i år, end der var sidste år”, siger Tage Jehn.

Udover de to kontroller ved Padborg Park blev der hele pinsen gennemført fartkontroller i den sydlige del af politikredsen, hvor der blev konstateret 1071 bilister, der kørte for stærkt. Overskridelserne af hastighedsgrænserne resulterede i 75 klip og syv betingede frakendelser af kørekort. Den højeste hastighed på Den Sønderjyske Motorvej var 178 km/t i en 110-zone, mens den højest målte hastighed på hovedveje med en fartbegrænsning på 80 km/t var 156 km/t.

”Fartkontrollerne er foretaget i den sydlige del af politikredsen, så overtrædelserne er ikke kun sket i umiddelbar nærhed af Padborg Park. Vi gennemførte også fartkontroller sidste år og må konstatere, at langt flere kørte for hurtigt i år. Fart dræber, så jeg vil gerne opfordre til at man sænker farten”, siger politiinspektør Tage Jehn. 


Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

19. december 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Tre personer dømt for narkosmugling og hvidvask

Efter en langvarig efterforskning blev to mænd og en kvinde i dag dømt i sag med smugling af kilovis af kokain og hvidvask af millioner.

19. december 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

59-årig mand dømt for underslæb i en forening

Selv om manden havde betalt en stor del tilbage, blev han dømt for det fulde beløb.

19. december 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og sønderjyske færdselsbetjente er med til at høste erfaringer med brugen af krops- og hjelmkameraer

Betjentene skal indhente erfaringer fra en mere systematisk anvendelse af kameraerne i forbindelse med deres operative opgaver.