Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

14. oktober 2024 12:47

Fire mænd idømt fængsel og udvisning for røveri

​Fire litauiske statsborgere blev fredag idømt fængselsstraffe og udvisning efter et røveri ved McDonald’s i Rødekro i juli i år

Fire litauiske statsborgere blev ved Retten i Sønderborg fredag den 11. oktober 2024 dømt for røveri begået den 16. juli 2024 om natten ud for McDonald’s i Rødekro.

 

De fire dømte er mænd i alderen 19-25 år.

 

De fire mænd blev dømt for i forening at have skubbet, fastholdt og slået en 18-årig mand i ansigtet og frataget ham en pakke cigaretter. To af mændene begik under episoden volden mod den 18-årige og fratog ham cigaretterne, mens de to andre mænd støttede op omkring forbrydelsen ved at følge med og grine, mens handlingerne mod den 18-årige stod på.

 

I forlængelse af røveriepisoden fortsatte den ene mand med at udøve grov vold mod den 18-årige, blandt andet ved at sparke den 18-årige i ansigtet. Denne mand blev også dømt for den grove vold som han begik mod den 18-årige alene, ligesom han blev dømt for at have indrejst til Danmark i strid med et gældende indrejseforbud.

 

De to voldsudøvende personer blev idømt fængsel i henholdsvis 6 og 9 måneder, mens de to øvrige personer begge blev idømt fængsel i 5 måneder. De blev alle fire udvist med et indrejseforbud gældende i 6 år. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at der var tale om et umotiveret overfald, og at forholdet blev begået i forening.

 

De fire mænd modtog dommen og er fængslet efter dom med henblik på straffuldbyrdelse og efterfølgende udsendelse af Danmark.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

14. oktober 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politi vil gerne i kontakt med fører og passager

Tre børn blev fredag kontaktet af to personer i bil i Esbjerg. Politi søger forklaring

11. oktober 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Syv personer anholdt efter affyring af fyrværkeri

​OBS Dato for affyring af fyrværkeri rettet. Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet syv personer efter affyring af fyrværkeri ved arresten i Esbjerg torsdag aften

11. oktober 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Tre rumænske statsborgere sigtet for tre gange at have afluret pinkode og stjålet betalingskort

En efterforskning på tværs af politikredse resulterede i, at tre personer kunne anholdes, fremstilles i grundlovsforhør og nu er varetægtsfængslede i sagen. To af dem har erkendt.