Spring til hovedindhold

Forslag

Fire mænd dømt for overfald

Fire mænd fik i dag fængselsstraffe efter overfald i Frodesgade i Esbjerg sidste år

Fire unge mænd fik i dag fængselsdomme ved Retten i Esbjerg. De fire blev dømt for vold begået mod en 27-årig mand den 24. maj 2024 omkring klokken 20.25 på Frodesgade i Esbjerg.

 

De fire mænd blev dømt for at have aftalt overfaldet på den 27-årige mand, der blev udsat for grov vold i form af flere salg og spark, hvorefter en af dem – en 23-årig mand - stak den 27-årige mand i maven med en kniv, og bragte den 27-årige i livsfare. Efter knivstikket flygtede de fire gerningsmænd fra stedet.

 

Den 23-årige mand, der stak den 27-årige mand, blev dømt for grov vold og overtrædelse af knivloven. Han fik 1 år og 6 måneders fængsel og en advarsel om udvisning. De tre øvrige blev dømt for den vold, der gik forud for knivstikket; en 21-årig mand fik tre måneders ubetinget fængsel, en 24-årig fik samme fængselsdom og en advarsel om udvisning, mens en 23-årig mand fik 70 dages betinget fængsel med samfundstjeneste.

 

”Jeg er meget tilfreds med, at de alle fire bliver dømt, og at den 23-årige bliver dømt for knivstikket, da der er tale om en meget grov voldssag, hvor fire mænd i fælles forståelse overfalder en mand på åben gade og bringer ham i livsfare,” siger anklager Pernille Heiss fra Anklagemyndigheden ved Syd- & Sønderjyllands Politi.

 

De fire dømte modtog dommene.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

1. januar 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet går i gang med brandtekniske undersøgelser fredag

En række evakuerede beboere får fredag mulighed for at hente absolut nødvendige genstande i deres lejligheder.

29. december 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Efter indbrud i Hjerting: Få gode råd om indbrudsforebyggelse ved Den Mobile Politistation

Nærpolitiet er til stede tirsdag klokken 10-13 ved Rema på Sønder Tobølvej. Det samlede antal juleindbrud ser ud til at falde.

24. december 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

To rumænske mænd idømt fængsel og udvisning for indbrud i flere byer i Jylland

Indbruddene fandt sted i sommer i Struer, Ikast, Esbjerg, Padborg, Tønder, Thisted og Billund.