Spring til hovedindhold

Forslag

Færdselsaktion i Esbjerg-bydel resulterede i klippede nummerplader

Der var gang i rapportskrivningen i de timer, aktionen varede i Østerbyen i Esbjerg

Det blev til hele seks sæt inddragne nummerplader, da Syd- og Sønderjyllands Politi i går onsdag lavede en aktion mod dårlige trafik-vaner og kørsel til gene for andre i Østerbyen i Esbjerg.

 

Aktionen fandt sted mellem klokken 13 og 21, og der blev skrevet en lang række rapporter om forseelser.
- Syv personer havde ikke sele på i bilen
- Syv benyttede håndholdt teleudstyr – primært mobiltelefoner
- En brugte håndholdt teleudstyr i en lastbil
- En fik et klip i kørekortet for at køre venstre om et helleanlæg
- En kørte på knallert uden fastspændt styrthjelm
- Og så måtte ejerne af seks køretøjer altså vinke farvel til deres nummerplader på grund af restancer på ejerafgift eller forsikring. 
- Der var der tre andre overtrædelser af færdselsloven, blandt andet drej uden tegngivning.

-Vi gennemfører med mellemrum den type målrettede aktioner i områder, hvor vi har indtryk af, at der er problemer med at overholde færdselsloven og tage det fornødne hensyn til de øvrige trafikanter, siger politikommissær Jan Rebsdorf fra Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg. Det er faktisk altid lidt trist at se, hvor mange rapporter, der kan skrives.

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

15. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet standsede en 79-årig mand i den forkerte retning på motorvejen

Har man været vidne til kørslen og har video derfra, bedes man kontakte Politiets Servicecenter på tlf. 1-1-4. Politiet hører meget gerne fra ejer af en hvid Tesla, der måtte bremse op bag patruljebilen.

11. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Hjælp politiet med at finde denne 37-årige mand

Den 37-årige Mihai-Decebal Feraru er meldt savnet af sin familie. Kontakt politiet på 1-1-4, hvis du har oplysninger.

8. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

50-årig mand anholdt for tyveri af klokker ved seks jernbaneoverkørsler

Manden blev anholdt tirsdag formiddag og er nu sigtet for at have forvoldt fare for andres liv og førlighed.