Spring til hovedindhold

Forslag

Formodet gerningskvinde bag flere tilfælde af bedrageri er anholdt

En 24-årig kvinde er sigtet for bedrageri flere steder i Sønderjylland i midten af april 2024.

Den kvinde, som menes at stå bag flere tilfælde af bedrageri i henholdsvis Nordborg, Sønderborg midtby og Aabenraa midt i april, er nu anholdt.

 

Det drejer sig om en 24-årig kvinde fra Kolding-området.

 

Bedragerierne foregik på den måde, at en kvinde på flere adresser udgav sig for at være fra den pågældende borgers bank. Forud var borgeren blevet kontaktet af en person, der udgav sig for at være fra banken og påstod, at borgerens hævekort var for gammelt, eller der var noget i vejen med det, og derfor ville der ankomme en person for at hente kortet.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyste kvinden med billeder. Det resulterede i flere henvendelser til politiet og hjalp efterforskerne på sporet af den 24-årige kvinde fra Kolding-området, som nu er anholdt.

 

”Vi er taknemmelige for alle de borgerhenvendelser, der hjalp os til en hurtig identifikation af kvinden”, siger politikommissær Martin Hess Pedersen, Syd- og Sønderjyllands Politi.

 

Kvinden er sigtet for i alt 14 forhold. Det drejer sig primært om bedrageri og databedrageri, mens et enkelt forhold handler om tyveri.

 

Når politiet har afsluttet efterforskningen, sendes sagen videre til anklagemyndigheden, som beslutter, hvad der videre skal ske.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

17. maj 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politi fandt opioider ved ransagning

En 44-årig mand blev i går sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer

16. maj 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

18-årig indlagt i kritisk tilstand

En 18-årig mand faldt fra altan i Tønder onsdag aften

14. maj 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Højt solskin og for høj hastighed: Politiet målte 32 overtrædelser på samme vej

Ud af 32 hastighedsovertrædelser var 5 med klip i kørekortet på 60 km/t-strækning på Sædding Strandvej i Esbjerg.