Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

13. december 2021 07:41

Politiet giver ikke frit lejde

Politiets indsats under lørdagens bil-demonstration i Aabenraa resulterede i blandt andet 31 sager om overtrædelse af færdselsloven, ti klip og en betinget frakendelse af kørekort

Der har i weekenden verseret rygter på de sociale medier, om at Syd- og Sønderjyllands Politi skulle have lovet såkaldt “frit lejde” til deltagerne i en bil-demonstration i Aabenraa lørdag eftermiddag, så de uhindret kunne køre med i demonstrationen i biler, der ikke levede op til færdselsloven.

Syd- og Sønderjyllands Politi har på intet tidspunkt givet udtryk for noget sådant. Hverken i forbindelse med weekendens demonstration eller på andre tidspunkter. Politiet udsteder ikke fripas til lovovertrædelser.

Under demonstrationen blev bilister vinket ind på et kontrolpunkt på Vestvejen i Aabenraa, når patruljerne skønnede, at køretøjerne ikke overholdt færdselsloven. De blev herefter kontrolleret af færdselspoliti og bilinspektører og der blev ikke skelet til, om bilerne deltog i demonstrationen eller ej. 

Indsatsen resulterede i 31 rapporter vedr. overtrædelse af færdselsloven, 17 synsindkaldelser, 10 klipsager, en betinget frakendelse af kørekort og en overtrædelse af straffelovens § 121 (fornærmelig tiltale). Det er endnu ikke gjort op, hvor mange overtrædelser af hastighedsgrænserne, der blev målt i området lørdag. 
 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

8. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

50-årig mand anholdt for tyveri af klokker ved seks jernbaneoverkørsler

Manden blev anholdt tirsdag formiddag og er nu sigtet for at have forvoldt fare for andres liv og førlighed.

8. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Flere tyverier af metal fra kirkegårde: Hjælp politiet med at få fat på gerningspersonerne

Gennem de seneste måneder har Syd- & Sønderjyllands Politi modtaget anmeldelse om en del tyveri af flere typer metal fra kirkegårde i Esbjerg Kommune. Alle tip om mistænkelig adfærd på kirkegårde kan gives på 1-1-4.

8. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nye undersøgelser i Vejen og Brørup i drabsefterforskning i dag

Hundepatruljer undersøger gerningssted i Vejen og område ved sø i Brørup i dag.