Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

30. december 2022 16:26

Rumænsk mand idømt fængsel og ny udvisning for at rejse ulovligt ind i Danmark

Den 33-årige mand blev anholdt natten til fredag ved Frøslev Grænse og dømt samme dag.

En 33-årig rumænsk mand er ved Retten i Sønderborg blevet idømt et års fængsel og ny udvisning for at være rejst ulovligt ind i Danmark.

 

Den 33-årige mand var passager i en personbil, der natten til fredag passerede Frøslev Grænseovergang og blev taget ud til den stikprøvevise indrejsekontrol af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

 

Ved kontrollen stod det klart, at den rumænske mand tilbage i 2017 var blevet idømt en fængselsdom samt udvist for bestandig, hvorefter han blev anholdt og sigtet for ulovlig indrejse.

 

Parallelt med, at den 33-årige mand allerede var udvist for bestandig, blev han idømt en ny udvisning med et indrejseforbud på seks år for at have brudt det eksisterende indrejseforbud.

 

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Vest er placeret i Padborg – tæt på landegrænsen til Tyskland.

 

UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland.

 

På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet.

 

UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.

 

Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer m.v.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

9. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Falsk bankbud dømt og fængslet i 9 måneder

En 25-årig mand udgav sig for at være bankmand for at narre kreditkort og koder fra 15 ældre borgere

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fire borgere udsat for bedrageri: Banken ringer ALDRIG for at bede om kort og kode

Læg røret på, og er du blevet bedraget, så kontakt politiet med det samme. Det øger chancerne for at få fat på gerningsmændene.

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

27.400 udenlandske cigaretter var gemt i lastbil

Cigaretterne var gemt i både førerkabinen og i hængeren.