Intet tyder på skyderi da to grupper unge mænd sloges i Esbjerg
Der har efter al sandsynlighed ikke været tale om skyderi, da der søndag aften klokken 19.20 på Ulvevej i Esbjerg var et sammenstød mellem to grupper af unge mænd.
Det er to kriminelle grupperinger i Esbjerg, der det seneste år har været i konflikt. I forbindelsen med det skete søndag aften var to unge mænd på 16 og 23 år anholdt. De er afhørt og efterfølgende løsladt. De er stadig sigtet på forsøg på vold.
Politiet gennemfører fortsat tryghedsskabende patruljering i Esbjerg.
-Det er klart, at borgerne bliver utrygge, når der meldes om skyderi på offentligt område, siger Jens Langdal. Men efterforskningen viser, at de to grupper fortsætter med at gå til angreb på hinandens biler, når de tilfældigt mødes rundt om i byen. Det er selvfølgelig også fuldstændigt uacceptabelt, men aggressionen er vendt mod modparten og ikke mod borgerne.
Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker stadig at tale med borgere, der har overværet det skete, eller som har oplysninger i sagen. De kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.
Pressens kontaktpunkt er kommunikationsenheden på telefon 56 42 25 04.
Pressekontakt
Kommunikationsenheden
E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2052 6460 (ikke sms)