Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

10. november 2022 21:26

To litauiske mænd anholdt og varetægtsfængslet i sag om tyveri og hæleri

Mændene blev stoppet af betjente fra UKA Vest i en litauisk varebil på Sønderjyske Motorvej ved Rødekro, hvor køretøjet var på vej ud af landet. Ved kontrollen af bilen var varerummet fyldt med to havetraktorer, værktøj, møbler, computere, cykler, smykker m.m.

To litauiske mænd på 32 og 42 år blev onsdag ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i fire uger.

 

De to mænd er sigtet for hæleri og tyveri.

 

Mændene blev tirsdag middag stoppet af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi i en litauisk varebil på Sønderjyske Motorvej ved Rødekro, hvor køretøjet var på vej ud af landet.

 

Ved kontrollen af bilen var varerummet fyldt med to havetraktorer, værktøj, møbler, computere, cykler, smykker m.m.

 

De to mænd nægter sig skyldige i hæleri og tyveri, ligesom den 42-årige kærede varetægtsfængslingen til Vestre Landsret.

 

Det står allerede nu klart, at nogle af kosterne kan knyttes til indbrud begået i Nordsjælland tidligere i år, mens den videre efterforskning skal afdække yderligere gerningssteder.

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. 
UKA Vest er placeret i Padborg – tæt på landegrænsen til Tyskland. 
UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. 
På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland. 
I grænseregionen patruljerer UKA Vest, Landespolizei og Bundespolizei sammen i fælles patruljer for også operativt at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer m.v.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

12. december 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Varebil fyldt med tyvekoster standset

To personer er varetægtsfængslet og sigtet for hæleri

12. december 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet fandt stor mængde ulovligt fyrværkeri i bil og på adresse

Forsvarets ammunitionsryddere sørgede for at transporterede fyrværkeriet sikkert væk.

11. december 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiekspeditionen i Varde får ny adresse

Politistationen i Varde er stadig lukket på grund af skimmelsvamp. De politimæssige opgaver bliver dog fortsat løst som normalt.