Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

8. september 2021 04:36

Syd- og Sønderjyllands Politi har gennemført ransagninger i forbindelse med efterforskning af knivstikkeri i Esbjerg

Politiet er færdige med undersøgelser på gerningsstedet på Præstebakken, og afspærringen ophæves. De tryghedsskabende patruljer fortsætter i Esbjerg by.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i nat gennemført flere ransagninger i Esbjerg i forbindelse med efterforskningen af et udendørs slagsmål med dobbelt knivstikkeri på Præstebakken i Esbjerg tirsdag aften.

I forbindelse med ransagningen på en adresse i det centrale Esbjerg blev tre personer, en 31-årig mand, en 17-årig dreng og en 24-årig kvinde, anholdt.
De tre personer blev løsladt efter endt ransagning.

Der er ingen nye oplysninger til pressen om tilstanden for de to unge mænd, der er forurettede i sagen. Ved indlæggelsen var de alvorligt tilskadekomne, men uden for livsfare.

Politiet er færdige med undersøgelser på gerningsstedet på Præstebakken, og afspærringen ophæves.

 

Den generelle efterforskning fortsætter, og politiet gennemfører desuden tryghedsskabende patruljering i Esbjerg by.
 
Mediernes kontaktperson er politiinspektør Jeppe Kjærgaard, Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kommunikationsenheden, telefon 56 42 25 04, kan formidle kontakt. Det er dog først muligt at interviewe Jeppe Kjærgaard efter klokken 08.00.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

25. april 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Svindler mislykket med at franarre dankort fra to ældre kvinder i Esbjerg

To kvinder på 75 og 89 år lod sig ikke narre, da et falsk bankbud kontaktede dem for at få deres dankort. I stedet kom politiet hurtigt på sagen.

24. april 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- & Sønderjyllands Politi kontakter mulige forurettede i sager fra Sønderjylland

Politiets indsats udspringer af en hændelse tirsdag i en dagligvarebutik i Aabenraa, hvor en kvinde anmeldte, at en 57-årig mand havde rørt ved hende.

15. april 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

To personer dømt for flere forhold af brandstiftelse

RETTET TIL MANDAG To personer blev mandag ved Retten i Sønderborg dømt skyldige i en sag om forsætlig brandstiftelse begået på forskellige adresser i Aabenraa Kommune.