Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

16. september 2025 10:20

43-årig kendt skyldig i drab

En 43-årig mand blev ved Retten i Esbjerg i dag kendt skyldig i drab på kollega

Et nævningeting ved Retten i Esbjerg kendte i dag en 43-årig mand skyldig i drab på en kollega på Danish Crown i Holsted  den 20. juni 2024.

 

Politiet modtog den 20. juni sidste år en melding om, at en 35-årig ansat på slagteriet var blevet stukket i halsen med en kniv. Klokken 12.18 blev den 35-årige mand erklæret død, og den 43-årige blev anholdt i Kolding omkring en time efter.

 

I dag tog dommere og nævninge stilling til skyldsspørgsmålet. Den tiltaltes forsvarer udtalte under retssagen, at der havde været tale om en ulykke, mens sagens anklager Anemarie Haahr fra Anklagemyndigheden ved Syd- & Sønderjyllands Politi fandt det bevist, at der var tale om drab.

 

Efter den tiltalte i dag blev kendt skyldig i drab ved at have skåret den 35-årige i halsen, skal anklager og forsvarer komme med deres bemærkninger til sanktionen.

 

Nævninge og dommere tager derefter stilling til strafudmålingen.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

16. september 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

31-årig mand anholdt i voldssag og fremstilles i grundlovsforhør

Han er sigtet for grov vold i forbindelse med et overfald på Grådybet i Esbjerg. To personer blev mandag varetægtsfængslet i sagen.

15. september 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

To personer fremstilles i voldssag

Den Mobile Politistation kommer på tryghedsskabende besøg på Grådybet i Esbjerg i eftermiddag

14. september 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

56-årig mand udsat for overfald i sit hjem

Overfaldet er sket i en lejlighed på Grådybet i Esbjerg. Politiet vil mandag være øget til stede i området med fodpatruljer og cyklende patruljer.