Straffesag om organiseret menneskehandel skal for retten
To thailandske kvinder er tiltalt for at have stået bag menneskehandel af seks thailandske kvinder og for at have drevet bordelvirksomhed på to adresser.
Anklagemyndigheden ved Syd- & Sønderjyllands Politi har rejst tiltale mod to thailandske kvinder for dels menneskehandel og dels rufferi.
Fra oktober 2023 til december 2024 og i perioden forud er de tiltalt for i forening og i samarbejde med flere endnu ukendte gerningspersoner at have rekrutteret i alt 25 thailandske kvinder til arbejde i Danmark. Heraf er der rejst tiltale for, at de seks af kvinderne har været udsat for menneskehandel.
I tiltalen fremgår, at de seks kvinder er blevet afhentet i lufthavnen, da de kom til Danmark, hvorefter de blev indlogeret på henholdsvis en adresse i Fredericia eller Horsens, hvorfra der blev drevet bordelvirksomhed af de tiltalte. I tiltalen fremgår også, at det er sket under uhumske og nedværdigende forhold. Dels i form af de fysiske rammer, hvor der blandt andet var skimmelsvamp i bygningerne, dels ved stor kontrol med kvinderne. De to kvinder er tiltalt for at have ydet kontrol med både boligen, måltider, arbejdstider, bevægelsesfrihed og indtjening. Kvinderne skulle ifølge tiltalen arbejde alle ugens dage fra klokken 09.00-22.00, og de blev pålagt, hvilke seksuelle ydelser de skulle tilbyde kunderne, ligesom de skulle betale minimum 50 procent af indtjeningen til de tiltalte. Flere af kvinderne skulle samtidig betale afdrag på en urimelig høj gæld, som de var pålagt i forbindelse med indrejsen til Danmark.
”Efter anklagemyndighedens opfattelse har der været tale om et organiseret set up, og der er tale om en sag, som politi og anklagemyndighed har investeret betydelige ressourcer i, og politiets omhyggelige efterforskning har nu ført til, at vi har kunnet rejse tiltale mod de to personer,” siger advokaturchef Jannie Nøhr.
De to tiltalte på henholdsvis 39 år og 48 år blev anholdt efter en længerevarende efterforskning hos Udlændingekontrolafdeling Vest, som er en specialenhed i Syd- & Sønderjyllands Politi. Det skete den 10. december 2024 under en aktion på flere adresser i trekantområdet. Kvinderne blev anholdt og sigtet for organiseret menneskehandel og fremstillet i grundlovsforhør, som blev holdt for lukkede døre, hvor Retten i Sønderborg varetægtsfængslede de to kvinder. De har siden været varetægtsfængslet.
”Menneskehandelssager er generelt vanskelige at efterforske og løfte bevisbyrden i, men efter at have gennemgået sagens omfattende materiale er det anklagemyndighedens vurdering, at i hvert fald de seks kvinder har været udsat for menneskehandel. Det er voldsomme ting, kvinderne er blevet udsat for, hvilket den rejste tiltale også afspejler,” siger anklager Niklas Sindberg, som skal føre sagen ved Retten i Kolding.
Kvinderne er tiltalt for de seks forhold, som handler om menneskehandel, og derudover er de tiltalt for rufferi ved at have drevet bordelvirksomhed på de to adresser i henholdsvis Horsens og Fredericia under dække af at være thaimassageklinikker. Her har 19 af de i alt 25 thailandske kvinder arbejdet.
Sagen kommer for ved Retten i Kolding. Sagen indledes den 2. september 2025, og der er i alt afsat 12 dage. Der forventes dom i sagen midt november.
Retten har nedlagt navneforbud i sagen.

Pressekontakt
Kommunikationsenheden
E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2052 6460 (ikke sms)