Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

22. april 2019 17:31

To anholdt for at forvolde fare for andre i forbindelse med indskydning af riffel

Projektil ramte parkeret køretøj nær Broager i Sønderborg Kommune. Ingen kom til skade ved hændelsen. Men politi og hjemmeværn har for en sikkerheds skyld afsøgt området.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog mandag klokken 11.56 en anmeldelse om, at en gruppe personer skød med riffel nær Broager i Sønderborg Kommune.

Klokken 12.00 ankom en patrulje til stedet og kom i kontakt med to mænd på henholdsvis 33 og 39 år med tilknytning til lokalområdet. De to borgere havde oprettet en hjemmelavet skydebane, hvor der var affyret cirka 40 skud i forbindelse med indskydning af en jagtriffel.

Blev anholdt

Umiddelbart efter patruljens ankomst blev de to mænd anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 252, hvor man ved grov kådhed volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.

Klokken 12.05 modtog politiet en anmeldelse fra en borger, der havde opdaget, at et projektil havde ramt borgerens køretøj. Personbilen holdt parkeret i et større sommerhusområde ved Vemmingbund, 1,3 kilometer fra den hjemmelavede skydebane.

Politiet afsøgte området ved hjælp af en drone samt ved hjælp af personel fra Hjemmeværnet for at undersøge, om nogen var kommet til skade i forbindelse med indskydningen af riflen. Det har ind til videre vist sig ikke at være tilfældet.

 

Havde våbentilladelser

Begge personer havde de fornødne våbentilladelser. Som et led i efterforskningen undersøger politiet desuden, hvorvidt skydebanen opfylder kravene i lovgivningen.

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer borgere, der konstaterer skader på ejendom m.m. i forbindelse med indskydningen, til at kontakte servicecentret på telefon 1-1-4.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

28. november 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Myndighederne følger situationen tæt i forbindelse med TDC-problemer

Som situationen ser ud p.t., giver driftsproblemerne ikke politi og redningsberedskab særlige udfordringer.

28. november 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Mand tilbød piger et lift – politiet vil gerne i kontakt med manden (OBS UGEDAG RETTET)

Tre piger er afhørt efter episode onsdag aften i Roust ved Esbjerg. Politiet efterlyser vidner samt manden selv.

27. november 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet afleverer to våben til Nationalmuseet

Syd- og Sønderjyllands Politi har nu modtaget flere end 2000 effekter i frit lejde-aktion her i november