Tre varetægtsfængslet i sag om narkohandel i Varde
Syd- og Sønderjyllands Politi, Områdecenter Nordvest, har de seneste to dage foretaget ransagninger i Varde i forbindelse med mistanke om handel med narkotika i byen.
I forbindelse med ransagningerne er tre personer, en 16-årig dreng, en 24-årig kvinde og en 24-årig mand, blevet anholdt og sigtet for handel med narkotika. De tre sigtede er alle fra lokalområdet.
Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fremstillede torsdag en af de anholdte og fredag de to øvrige anholdte i lukkede grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg i forbindelse med sagen. De tre sigtede blev varetægtsfængslet i fire uger.
Syd- og Sønderjyllands Politi kan af hensyn til den fortsatte efterforskning ikke oplyse yderligere.
Pressekontakt
Kommunikationsenheden
E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2052 6460 (ikke sms)