Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

19. januar 2024 16:35

34-årig mand idømt 10 års fængsel i narkosag

En 34-årig mand fra Sønderjylland blev torsdag dømt for besiddelse og videreoverdragelse af store mængder narkotika.

Torsdag faldt den tredje dom i en større narkosag ved Retten i Sønderborg. Her blev en 34-årig mand fra Sønderjylland idømt 10 års ubetinget fængsel for besiddelse og videreoverdragelse af mere end 20 kilo amfetamin samt mindre mængder kokain, skunk, hash og ecstacy-piller.

 

Den nu dømte erkendte forholdene, hvorfor sagen blev behandlet som en tilståelsessag. Han modtog efterfølgende dommen.

 

Specialanklager ved anklagemyndigheden hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Mathilde Pi Holst, har ført sagen i retten og er tilfreds med dommen.

 

Den 34-årige mand blev anholdt den 21. juni 2023 sammen med 3 øvrige mistænkte efter længere tids efterforskning. Efterforskningen er sket på baggrund af, at politiet har haft adgang til samtaler i kriminelle netværk fra krypterede tjenester. Den dømte benyttede den krypterede kommunikationstjeneste SKY ECC.

 

Efterfølgende er yderligere en person blevet anholdt i sagen. 

 

Dommen er den tredje dom i sagskomplekset. Den første dom faldt den 3. oktober 2023, hvor en 32-årig kvinde blev idømt 1 år og 3 måneders fængsel for indsmugling af en større mængde hash. 3 måneder af straffen blev gjort ubetinget, mens resten af straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.

 

Den anden dom i sagen faldt den 13. november 2023, hvor en 35-årig mand blev idømt 16 års fængsel for indsmugling, besiddelse og videresalg af narkotika.

 

Der er fortsat to mænd varetægtsfængslet i sagen, og deres sager forventes for retten senere i år.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

1. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Borger hjalp politiet med at finde gerningsmand

15-årig er fortsat sigtet for seks tilfælde af brandstiftelse i Padborg natten til søndag

1. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

34-årig mand er fængslet efter at have snydt sig til smykker og betalingskort

Torsdag blev en 34-årig mand idømt syv måneders fængsel for flere bedragerier. Det ene er foregået i Sønderborg. ​

30. juni 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

15-årig sigtet for brandstiftelse i Padborg

Syd- & Sønderjyllands Politi anholdt mandag aften en 15-årig dreng ​