Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

4. november 2022 10:54

Politiet beder om video fra Sønderborg centrum


Dine billeder og videoovervågning kan hjælpe politiet i efterforskningen af søndagens skudhændelse i Sønderborg

I forbindelse med skudhændelsen i Sønderborg søndag den 30. oktober omkring klokken 20.25 foran MK Shawarma på Store Rådhusgade 14A ønsker politiet borgernes hjælp til at sikre videoovervågning fra området i tidsrummet fra klokken 17.30 til klokken 21.30.

Politiet er særlig interesseret i en person i sort tøj med sort hætte og sort/hvide kondisko, der cyklede på en sort mountainbike før og efter hændelsen.

Ud fra vidneafhøringer og allerede indhentet videoovervågning har politiet en formodning om, at gerningsmanden cyklede ad Perlegade til Store Rådhusgade forud for skudhændelsen.

Efter skyderiet kørte gerningsmanden videre ad Store Rådhusgade og svingede til højre ad Brogade og videre venstre rundt om Ringriderstatuen. Det formodes, at gerningsmanden herefter cyklede enten højre rundt om Sønderborg slot eller hen foran slottet, indtil gerningsmanden igen blev set cyklende på Strandvejen ved Strandens Ishus i retning mod Sønderborg Lystbådehavn.

Har du videoovervågning opfordrer politiet til at materialet bliver sikret og politiet informeret på 1-1-4. Har man svært ved at sikre materialet, så ring 1-1-4, så hjælper politiet og sørger for at indhente materialet. Har du billeder eller anden viden omkring skudepisoden, så ring også til politiet på 1-1-4.
 

Mediernes kontaktperson: Politikommissær Anders Nybroe 51250576 

 

sønderborg gm

gm3

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

3. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

34-årig mand idømt 3 års fængsel for en lang række lovovertrædelser

En 34-årig mand blev i dag ved Retten i Esbjerg fundet skyldig i 76 forhold

3. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Busselskab får beslaglagt bus udleveret

Anklagemyndigheden vurderer, at busselskabet har gjort, hvad det kunne for at forhindre vanvidskørsel

1. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Borger hjalp politiet med at finde gerningsmand

15-årig er fortsat sigtet for seks tilfælde af brandstiftelse i Padborg natten til søndag