Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

21. december 2021 14:45

200.000 kr i bøde til Hedensted Kommune


Hedensted Kommune blev i dag ved Retten i Horsens idømt 20 dagbøder á 10.000 kr. for at være ansvarlig for, at en 5-årig dreng kom alvorligt til skade på Stouby børnehavens legeplads i august 2020.

Domsforhandling

Hedensted Kommune har nægtet sig skyldig.

Kort om sagen: ”Den 6. august 2020 kom en 5-årig dreng til skade på legepladsen i Stouby, da stolperne på den hængekøje, han gyngede på, knækkede og ramte drengen i hovedet. Drengen er blevet varigt hjerneskadet efter ulykken. Hedensted Kommune har under sagen gjort gældende, at de havde ansat et eksternt firma til at føre tilsyn med legepladserne, og at Kommunen var af den opfattelse, at alle, og ikke kun nogle af legeredskaberne, var omfattet af det eksterne tilsyn.

Specialanklager Pernille Moesborg fra Sydøstjyllands Politi fortæller om rettens resultat: ’Retten har fulgt anklagemyndighedens vurdering af, at Hedensted Kommune har ansvaret for sikkerheden på institutionernes legepladser, og at det burde have været opdaget på et tidligere tidspunkt, at stolperne var i så dårlig stand. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på Hedensted Kommunes ansvar, og at ulykken kunne have været undgået, samt drengens alder og de meget alvorlige skader, han har pådraget sig.’

For Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Pernille Moesborg. 
 

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

5. juni 2025

Sydøstjyllands Politi

Vær på vagt over for halskæde-byt på åben gade og andre former for tricktyverier og svindel

Nu nærmer sommeren sig, og Sydøstjyllands Politi opfordrer alle til at være ekstra opmærksomme på sæsonens forskellige former for svindelnumre.

3. juni 2025

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi anholder flere personer for stribevis af indbrud i kirker

Efter længere tids efterforskning og en planlagt aktion blev flere personer mandag anholdt af Sydøstjyllands Politi i forbindelse med indbrudstyverier fra kirker. Tre af de anholdte fremstilles i grundlovsforhør i dag.

29. maj 2025

Sydøstjyllands Politi

40 årig kvinde fremstilles i grundlovsforhør

Den 40-årige kvinde, der blev anholdt i Grindsted i går, fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Horsens.