Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

20. juni 2024 13:36

25-årig idømt 6 1/2 års fængsel for flere voldtægtsforhold, vold og trusler

Retten i Horsens fandt den 3. juni 2024 en 25-årig mand fra Hedensted skyldig i at have begået flere voldtægter samt for vold og trusler. I dag blev der afsagt endelig dom i sagen.

Sydøstjylland Politis logo

Den 25-årige mand blev i nævningesagen fra den 3. juni fundet skyldig i 11 forhold, der omhandler flere voldtægter begået mod en dengang 14-årig pige, for flere voldtægter begået mod to andre unge kvinder samt for trusler og vold begået mod to af de tre unge kvinder.

Alle forhold blev begået i perioden fra oktober 2022 til august 2023, og retten fandt den 3. juni 2024 den 25-årige skyldig i alle 11 tiltalepunkter. Efter skyldskendelsen blev den 25-årige varetægtsfængslet.

I dag blev den 25-årige idømt seks et halvt års fængsel.

Den 25-årige, der gennem sagen har nægtet sig skyldig, udbad sig betænkningstid i forhold til at skulle anke dommen. Han blev varetægtsfængslet efter domsafsigelsen.

For anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte anklager Kirstine Koch.
 

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

3. september 2026

Sydøstjyllands Politi

32-årig mand sigtet for ulovlig droneflyvning

Sydøstjyllands Politi har sigtet en 32-årig mand for ulovlig droneflyvning ved Horsens Politistation.

27. august 2026

Sydøstjyllands Politi

To personer anholdt og forventes fremstillet for røveri i Horsens

Onsdag aften rykkede Sydøstjyllands Politi ud til en anmeldelse fra Jens Chr. Juliussens Vej i Horsens. Senere på aftenen blev to mænd på 29 og 36 år anholdt og sigtet for røveri.

24. august 2026

Sydøstjyllands Politi

Tre unge mænd dømt i sag om vold, grov vold og hadforbrydelse samt overtrædelse af våbenlovgivningen

Den ene mand modtog dommen, mens de to andre udbad sig betænkningstid.