Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

6. marts 2025 14:58

32-årig bilist fremstilles i grundlovsforhør

En 32-årig mand bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Han er sigtet for at stjæle en bil samt for andre overtrædelser af både færdsels- og straffeloven.

Sydøstjyllands Politi 2024

Onsdag aften omkring klokken 20.25 blev en patrulje opmærksom på en personbil, som kørte ad Vejlevej i Kolding i nordlig retning. Patruljen ønskede at bringe bilen til standsning og aktiverede patruljebilens udrykningssignaler. I personbilen var der to personer.

Personbilen ønskede dog ikke at standse, men øgede hastigheden og kørte videre ad Vejlevej mod nord.

I krydset mellem til- og frakørsel 63 til Sønderjyske Motorvej og Vejlevej fortsatte personbilen over for rødt lys. Her skete der et sammenstød med en personbil, som netop var kørt væk fra motorvejen og ud i det lysregulerede kryds. I denne personbil var der to personer.

Alle fire personer fra de to biler blev bragt til sygehuset til behandling. Ingen af de involverede er svært tilskadekomne. Sydøstjyllands Politi kan af hensyn til politiets tavshedspligt ikke oplyse yderligere om de involveredes tilstand.

Føreren af den eftersatte personbil er sigtet for brugstyveri af den bil, han kørte i, samt for at være påvirket af alkohol og/eller euforiserende stoffer, hvorfor der er udtaget blodprøve til nærmere undersøgelse. Derudover er føreren sigtet for en række overtrædelser af færdsels- og straffeloven.

En bilinspektør blev rekvireret til undersøgelse af uheldsstedet, og idet færdselsuheldet skete i forbindelse med en eftersættelse, er Den Uafhængige Politiklagemyndigheden blevet underrettet.

Føreren af den eftersatte bil er en mand på 32 år med bopæl i Kolding Kommune.

Den 32-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding fredag. Tidspunktet er endnu ikke fastlagt.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

30. juli 2025

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi søger ejer af karakteristisk service

Politiet søger viden om, hvor de særlige genstande hører hjemme.

29. juli 2025

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi anholder mand i Kolding efter trusler

En 47-årig mand fra Kolding er tirsdag aften blevet anholdt på Norgesvej i Kolding.

29. juli 2025

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi er til stede på Norgesvej i Kolding

Politiet er netop nu til stede ved Norgesvej i Kolding for at anholde en person. Der er afspærringer på stedet, mens politiarbejdet står på, og borgere bedes holde sig væk.