Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

1. maj 2020 12:57

32-årig mand dømt for drab i Brædstrup


En 32-årig mand er i dag ved Retten i Horsens blevet dømt for den 20. juli 2019 at have slået sin mor ihjel. Den 32-årige erkendte sig skyldig i fuldt omfang. Han blev dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling på ubestemt tid.

Sydøstjylland Politis logo

Den 20. juli 2019 ringede den 32-årige mand selv til Sydøstjyllands Politi for at fortælle, at han havde slået sin mor ihjel. Sydøstjyllands Politi kunne herefter anholde den 32-årige uden dramatik i moderens hjem i Brædstrup. 

’Den dømte forklarede i retten, at han før drabet havde haft flere uoverensstemmelser med sin mor, men at han alligevel havde valgt at flytte hjem til hende. Konflikterne fortsatte herefter ifølge den nu dømte,’ forklarer anklager Bjørn Dahl Larsen fra Sydøstjyllands Politi og fortsætter: ’På drabsdagen mente den dømte, at moderen var skyld i, at han havde fået det fysisk dårligt, og at det var det, som havde gjort ham vred.’

Den 32-årige dræbte sin mor ved kvælning. Retslægerådet har efterfølgende konstateret, at den 32-årige var sindssyg i gerningsøjeblikket, og derfor blev han i dag dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling uden længstetid.

Den dømte blev desuden frakendt retten til at arve efter sin mor.

 

Fra Sydøstjyllands Politi mødte anklager Bjørn Dahl Larsen.


Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

14. maj 2025

Sydøstjyllands Politi

Politiet undersøger sammenstyrtning, der kostede en 51-årig mand livet i Fredericia

En 51-årig mand omkom tirsdag, da et skur styrtede sammen på Nordre Kobbelvej i Fredericia.

9. maj 2025

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi har beslaglagt 573 puff bars

I forbindelse med en ransagning af en adresse i Grindsted, fandt politiet i sidste uge et stort antal puff bars med forskellige smagsvarianter og euforiserende stoffer. En 20-årig mand er nu indstillet til en bøde på mindst 390.000 kroner.

7. maj 2025

Sydøstjyllands Politi

Politiet søger vidner til mulig påsat brand i Fredericia

Natten til mandag udbrød der brand i et møntvaskeri i Gothersgade. Politiet mistænker, at branden kan være påsat og søger derfor vidner.