Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

9. maj 2025 11:49

Sydøstjyllands Politi har beslaglagt 573 puff bars

I forbindelse med en ransagning af en adresse i Grindsted, fandt politiet i sidste uge et stort antal puff bars med forskellige smagsvarianter og euforiserende stoffer. En 20-årig mand er nu indstillet til en bøde på mindst 390.000 kroner.

Sydøstjyllands Politi 2024

På baggrund af en mistanke om salg af narkotika foretog Sydøstjyllands Politi mandag den 28. april en ransagning på en adresse i Grindsted. Under ransagningen blev der fundet et større antal ulovlige puff bars med 26 forskellige smagsvarianter.

Siden den 1. juli 2024 har det været ulovligt at indføre, købe, modtage, fremstille eller besidde puff bars - dvs. e-cigaretter med ulovlige søde smage eller for højt nikotinindhold. Det er dog tilladt at indføre og være i besiddelse af op til 10 puff bars til eget forbrug.

Under ransagningen blev der ud over det store antal puff bars også fundet en mindre mængde hash og amfetamin på adressen.

En 20-årig mand er nu sigtet for salg af narkotika samt for overtrædelse af lov om elektroniske cigaretter. I samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen er den 20-årige blevet indstillet til en samlet bøde for besiddelse og markedsføring af puff bars på mindst 390.000 kroner.

Om puff bars
En puff bar er en engangs e-cigaret, der kan indeholde nikotin eller være tilsat smagsnuancer. Puff-bars kan også indeholde eksempelvis euforiserende stoffer, som kan medføre alvorlige forgiftninger.
 

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

26. maj 2026

Sydøstjyllands Politi

71-årig fåreavler idømt fængsel for mishandling af får

Retten i Kolding har den 26. maj 2026 dømt en fåreavler fra Grindsted-området for ikke at behandle sine får forsvarligt.

26. maj 2026

Sydøstjyllands Politi

Sommerferien venter forude: Har du husket at tjekke dit pas?

Hvert år bliver der lavet hundredevis af pasforlængelser og midlertidige pas i Billund Lufthavn, men i værste fald risikerer man at misse sit fly. Derfor opfordrer politiet til, at man tjekker sit pas i god tid inden afrejse.

22. maj 2026

Sydøstjyllands Politi

Politiet efterforsker sag med sprængt hæveautomat

Sydøstjyllands Politi efterforsker en sag om tyveri, hvor en hæveautomat i Sdr. Omme natten til fredag blev sprængt.