Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

4. oktober 2023 08:59

44-årig mand får fængselsstraf for overtrædelse af knivloven samt trusler

En 44-årig mand fra Børkop blev tirsdag idømt seks måneders ubetinget fængsel for trusler og for ulovligt at have været i besiddelse af en kniv.

Domsforhandling

Manden blev ved Retten i Kolding blandt andet dømt for at have overtrådt knivloven, idet han 2. juli i år var i besiddelse af en kniv med en klinge på over 12 centimeter, mens han befandt sig på en offentlig legeplads i Børkop.

Den 44-årige blev desuden dømt for i to tilfælde at have truet personer i offentlig tjeneste. Den ene trussel blev fremsagt i maj 2022 over for en medarbejder i Kriminalforsorgen, mens det andet tilfælde om trusler blev fremsat over for en politiansat den 21. august i år.

Han blev fundet skyldig i alle de tre tiltaler, der var rejst. Den dømte er tidligere straffet for at overtræde knivloven, og Retten i Kolding idømte ham seks måneders fængsel. 

Manden har været varetægtsfængslet siden den 22. august i år.

Den 44-årige udbad sig betænkningstid med hensyn til at anke dommen.

For anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte anklager Sofie Olsen.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

1. juli 2025

Sydøstjyllands Politi

Forældre idømt fængsel for bortførelse af børn

Et syrisk ægtepar er ved Retten i Kolding blevet idømt fængsel for i 2024 at have bortført deres to børn og ført dem ud af landet.

1. juli 2025

Sydøstjyllands Politi

Værkstedsejer idømt fængselsstraf for at chiptune køretøjer

Retten i Sønderborg afsagde mandag dom i en sag om miljøforurening. Der var rejst tiltalte mod et selskab og den 54-årige ejer af selskabet. Begge blev dømt i henhold til anklageskriftet.

1. juli 2025

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi advarer mod tricktyve

Ældre borgere er blevet franarret kort og værdigenstande flere steder i Sydøstjylland. Politiet leder efter to mistænkte.