Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

2. december 2019 14:33

5 års fængsel for våben og sprængstof på bopælen

En 40-årig mand fra Christiansfeld er i dag ved Retten i Kolding blevet kendt skyldig i at have været i besiddelse af en skarpladt revolver, fem rifler, 270 gram sprængstof og over 500 stk. ammunition.

strafferets bog

Manden har siddet varetægtsfængslet siden den 9. juni i år, hvor politiet dagen inden havde ransaget hans bopæl på baggrund af et tip fra en borger. Sagen blev i dag behandlet som en tilståelsessag.
”Den 40-årige har fra starten erkendt sig skyldig i besiddelsen. Han beskrev sig selv som våbensamler, dog bevidst om at han ingen tilladelse havde og at våben og sprængstof var anskaffet illegalt. Han forklarede også, at han havde prøveskudt revolveren i sin have, og ved en enkelt lejlighed også havde forsøgt at sprænge en del af sprængstoffet i haven.” Uddyber anklager Tobias Engby fra Sydøstjyllands Politi.

Ved undersøgelsen af de fundne 270 gram sprængstof kunne det konkluderes, at det krævede en sikkerhedsafstand på over 300 meter i det fri, hvis det blev bragt til sprængning.

Anklager Tobias Engby forklarer: ”Det særlige i denne sag var, at tiltalte på ingen måde havde tilknytning til det kriminelle miljø, og at der ikke var andre ting, der pegede på, at våben og sprængstof skulle anvendes udover ved den lejlighed, den 40-årige selv havde forklaret om.”

Retten fandt, at alle våben var besiddet under særligt skærpende omstændigheder, og at sprængstoffet var af særdeles farlig karakter og egnet til at forvolde betydelig skade. Straffen blev udmålt til 5 års ubetinget fængsel og den 40-årige mand blev varetægtsfængslet efter dom, indtil afsoningen kan påbegyndes.
Manden modtog dommen og protesterede ikke over den fortsatte fængsling.

For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte anklager Tobias Engby

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

16. oktober 2025

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi advarer mod omrejsende tricktyve

To udenlandske statsborgere blev onsdag anholdt og sigtet for et tricktyveri begået i Kolding. Sydøstjyllands Politi advarer mod omrejsende tricktyve.

10. oktober 2025

Sydøstjyllands Politi

Landsretten omgør byrettens afgørelse: 48-årig mand fængslet

Den 48-årige mand fra Vejle, der den 11. september 2025 blev idømt fængselsstraf for grooming, blufærdighedskrænkelse og voldtægt af mindreårige drenge, er blevet fængslet torsdag den 9. oktober 2025.

8. oktober 2025

Sydøstjyllands Politi

To mænd dømt for omfattende smishing-svindel

Retten i Horsens har afsagt dom i en sag om digitalt bedrageri involverende ikke under 28.000 smishing-beskeder.