Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

11. december 2024 09:16

Anholdte fra hændelse på skole fremstilles i grundlovsforhør

De to drenge, der blev anholdt tirsdag eftermiddag efter en hændelse på Bankagerskolen i Horsens, bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens.

Grundlovsforhør

Sydøstjyllands Politi anholdt tirsdag eftermiddag to personer som følge af en hændelse på Bankagerskolen i Horsens, hvor en person blev overfaldet med en skarp genstand.

De to anholdte, der er henholdsvis 15 og 16 år, er sigtet for legemsangreb af særlig farlig karakter, og de bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør. De er sigtet for i forening at have stukket den tredje dreng med en kniv, så offeret fik snitsår i begge skuldre samt ved venstre albue.

Grundlovsforhøret ved Retten i Horsens forventes at begynde klokken 12.00, og anklagemyndigheden kommer til at anmode om dørlukning.

Parterne, der var involveret i episoden, kender hinanden, men den foreløbige efterforskning peger på, at hændelsen ikke er banderelateret.

Sydøstjyllands Politi er efter aftale med skolen til stede ved Bankagerskolen onsdag.

”Vi forstår godt, at det kan være utrygt, når en hændelse som den i går finder sted på et normalt roligt sted som en skole. Derfor har vi i samarbejde med skolen besluttet, at der er betjente, som står klar til at tage en snak, hvis elever, forældre eller personale har behov for at tale med os,” siger vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

25. september 2025

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi efterforsker droneaktivitet ved Billund Lufthavn

Sydøstjyllands Politi efterforsker en sag om uidentificeret droneaktivitet ved Billund Lufthavn.

22. september 2025

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi forlænger visitationszoner i Horsens

Sydøstjyllands Politi forlænger de to visitationszoner, som blev oprettet i Horsens den 22. august 2025.

18. september 2025

Sydøstjyllands Politi

Mand tiltalt for bombetrussel på Kolding Havn

En 49-årig mand er blevet tiltalt for at have indgivet en falsk bombetrussel på Kolding Havn den 19. marts 2025.