Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

28. februar 2020 12:59

Bøde til vognmand og chauffør for rod i tilladelserne

En Bulgarsk vognmand og en Makedonsk chauffør havde ikke styr på papirerne, da Tungvognscenter Syd fra Sydøstjyllands Politi lørdag den 22. februar 2020 kontrollerede en lastbil og fører i forbindelse med et færdselsuheld ved motorvejsafkørsel 56 ved Ejby.

Tungvognscenter Syd var lørdag morgen ude ved et færdselsuheld, hvor en udenlandsk lastbil med sættevogn havde påkørt en personbil, da lastbilen var begyndt at bakke på motorvejsfrakørsel 56 ved Ejby.

Da medarbejdere fra Tungvognscenter Syd kontrollerede lastbilen, viste chaufførens køre/hviletid og takograf, at Chaufføren kørte på OUT, en betegnelse for kørsel, som ikke er omfattet af køre/hviletid og, hvor chaufføren selv skal indtaste i kontrolapparatet. Det var chaufføren imidlertid ikke berettiget til og han fik derfor en bøde på 3.000 kr. og transportfirmaet en bøde på 6.000 kr.

Derudover havde chaufføren kun en fotokopi af en bulgarsk udstedt ’Bekræftet kopi’ af godskørselstilladelsen med, i stedet for den ægte ’bekræftet kopi’. Det Bulgarske transportfirma sendte dog hurtigt en anden lastbil til stedet med en gyldig godskørselstilladelse. Da den anden lastbil ankom til stedet med papirerne til sin kollega, viste det sig at være den originale tilladelse, han havde med og ikke som forventet den bekræftede kopi. Den originale tilladelse skal opbevares hos transportfirmaet og må ikke anvendes under kørsel. Derfor fik det bulgarske transportfirma også en bøde på 5.000 kr. for ikke at medbringe en ægte ’bekræftet kopi’ af godskørselstilladelsen under kørsel.

Det viste sig også, at den tilkomne lastbil heller ikke havde orden i godskørselstilladelsen, da chaufføren netop havde afleveret sin egen tilladelse til kollegaen. Derfor havde det bulgarske transportfirma pludselig to lastbiler, som ikke kunne køre videre, før tilladelserne kom i orden.
Begge lastbiler var først lovligt kørende igen onsdag den 26. februar.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-Kommunikation-og-Udvikling@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

11. december 2024

Sydøstjyllands Politi

Fire personer fremstilles for tyveri af værktøj

Fire udenlandske mænd fremstilles i dag kl. 11.00 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. De er sigtet for at have stjålet en større mængde værktøj fra containere.

11. december 2024

Sydøstjyllands Politi

Anholdte fra hændelse på skole fremstilles i grundlovsforhør

De to drenge, der blev anholdt tirsdag eftermiddag efter en hændelse på Bankagerskolen i Horsens, bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens.

10. december 2024

Sydøstjyllands Politi

To personer anholdt efter alvorlig hændelse på skole

Sydøstjyllands Politi har tirsdag eftermiddag anholdt to formodede gerningsmænd, efter en 15-årig dreng blev ramt af en skarp genstand på Bankagerskolen i Horsens.