Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

12. november 2024 09:49

Ingen sammenhæng mellem to anmeldelser i Give

Sydøstjyllands Politi har efterforsket to anmeldelser fra Give, der på nogle punkter ligner hinanden. Efter blandt andet at have afhørt flere vidner er der intet, som tyder på, at der er nogen sammenhæng.

Sydøstjyllands Politi 2024

Mandag den 4. november 2024 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at to personer i en mørk bil havde taget kontakt til fire børn i 12-års alderen, der befandt sig i Fredensgade i Give torsdag den 31. oktober 2024.

På baggrund af anmeldelsen begyndte Sydøstjyllands Politi at efterforske sagen, og der er blandt andet foretaget flere afhøringer. 

På sociale medier og i pressen har der været spekuleret i, hvorvidt hændelsen har en sammenhæng til anden episode i Give, der ifølge en anmeldelse fandt sted den 20. september. Af anmeldelsen fremgår det, at en mand i en mørk varebil skulle have forsøgt at tage kontakt til en 11-årig dreng.

Efterforskningen af de to episoder har klarlagt, at der ikke er tale om samme bil eller samme mand i de to hændelser. Der er derfor ikke noget, der tyder på, at der er nogen sammenhæng mellem de to hændelser. I ingen af episoderne er børnene kommet noget til fysisk.

”Vi tager altid anmeldelser af denne type meget alvorligt, for det kan være med til at skabe utryghed, når børn bliver kontaktet, og man ikke kender motivet bag. Heldigvis viser det sig ofte, at der ikke ligger nogen kriminelle hensigter bag, men det efterforsker vi naturligvis altid, og det gør vi også i disse tilfælde,” siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen.

Ingen personer er sigtet i sagerne. 

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-Kommunikation-og-Udvikling@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

18. december 2024

Sydøstjyllands Politi

Politiet undersøger eksplosion i Kolding

Sent tirsdag aften skete der en kraftig eksplosion på en adresse i Christian 10 Gade i Kolding. Politiet undersøger nu omstændighederne nærmere.

17. december 2024

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi indsamler erfaringer med brug af kropskamera

Torsdag den 19. december 2024 tager Sydøstjyllands Politi kropskameraer i brug for at indsamle erfaringer med brugen af kropkameraer i politiets arbejde.

13. december 2024

Sydøstjyllands Politi

Tre mænd idømt mellem 9 og 11 års fængsel

I marts 2024 blev en 25-årig mand idømt en straksdom på 9 års fængsel for besiddelse af en større mængde amfetamin. Torsdag blev tre personer idømt henholdsvis 11, 9 og 9 års fængsel i samme sag.