Politiet er færdige med undersøgelser på Mindevej: Vil fortsat være til stede i området
Politiarbejdet på den adresse på Mindevej i Vejle, hvor der onsdag morgen blev fundet en død mand, er nu foreløbigt afsluttet. Som et led i efterforskningen af dødsfaldet kommer Sydøstjyllands Politi fortsat til at være til stede i området de kommende timer.
Sydøstjyllands Politi er for nuværende færdige med at arbejde på den adresse på Mindevej i Vejle, hvor en 58-årig mand onsdag morgen blev fundet død.
Omstændighederne omkring dødsfaldet er endnu ikke klarlagt, og dødsfaldet betegnes fortsat som mistænkeligt.
Efterforskningen fortsætter, og betjente fra Sydøstjyllands Politi kommer også de kommende timer til at befinde sig i området omkring den adresse, hvor den 58-årige blev fundet død. Dette sker blandt andet for at tale med beboerne i området, der eventuelt har set noget de seneste dage, som kunne være relevant for efterforskningen.
Samtidig opfordrer Sydøstjyllands Politi til, at man ringer 114 eller tager kontakt til betjentene i området, hvis man har oplysninger eller eventuel videoovervågning, der kan hjælpe politiet.
Det er særligt observationer eller videoovervågning fra søndag den 24. november klokken 19.00 til onsdag den 27. november klokken 8.00, som kunne være relevante at henvende sig til politiet med.
Der er fortsat ingen, der er anholdt i forbindelse med dødsfaldet.
Pressekontakt
I åbningstiden
Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00
Torsdag kl. 07.00-14.00
Fredag kl. 07.00-13.00
E-mail: sojyl-Kommunikation-og-Udvikling@politi.dk
Telefon: 4041 5249
Uden for åbningstiden
E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114