Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

20. marts 2019 12:06

Stjålne genstande fra Vær Kirke ved Horsens fundet

En række meget gamle og uvurderlige kirkelige genstande er fundet, efter at de blev stjålet ved et indbrud i kirken natten mellem den 10. – 11. marts 2019.

Sydøstjyllands Politi fandt i går genstandene på baggrund af nye oplysninger fra den fængslede mistænkte 43-årige gerningsmand. Den 43-årige nægtede sig længe skyldig, men i forbindelse med den forsatte efterforskning og herunder afhøring af ham, erkendte han forholdet og der opstod derved en åbning til også at få ham til at fortælle, hvor de genstande stjålne var. De lå godt gemt i et skovområde i Horsens.

Sydøstjyllands Politi efterlyste den 15. marts offentligt genstandene og anmodede om hjælp til at finde de unikke tyvekoster. Efterlysningen er blevet bakket meget flot op, og på fx Facebook har næsten 1.000 delinger medvirket til at sprede politiets anmodning bredt ud. Sydøstjyllands Politi vil gerne takke mange gange for det store engagement fra borgerne. ’Det er fantastisk at borgerne straks er med på at hjælpe til i de efterforskningssager, hvor vi beder om deres hjælp. Det er meget vigtigt for os og for vores muligheder for opklaringer og som her, for at finde værdifuldt stjålet kirkeinventar’ siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen, og han tilføjer ’Paradoksalt nok, så endte det alligevel med, at det var fra gerningsmanden, at de nødvendige oplysninger kom, så genstandene kunne reddes i sikkerhed og hurtigst muligt genindtage deres plads i Vær kirke’.

 

Baggrund

Det var ved et indbrud i Vær Kirke ved Horsens, natten mellem den 10. – 11. marts 2019, at der blev stjålet en række kirkegenstande. Der blev stjålet 45 små lysestager, 1 dåbsfad, 1 dåbskande, 1 syvarmet alterstage og 2 alterstager.

Flere af de nævnte genstande er fremstillet i år 1550, og kom til Vær kirke i 1600-tallet. Genstandende har stor historisk værdi for kirken.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

9. maj 2025

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi har beslaglagt 573 puff bars

I forbindelse med en ransagning af en adresse i Grindsted, fandt politiet i sidste uge et stort antal puff bars med forskellige smagsvarianter og euforiserende stoffer. En 20-årig mand er nu indstillet til en bøde på mindst 390.000 kroner.

7. maj 2025

Sydøstjyllands Politi

Politiet søger vidner til mulig påsat brand i Fredericia

Natten til mandag udbrød der brand i et møntvaskeri i Gothersgade. Politiet mistænker, at branden kan være påsat og søger derfor vidner.

6. maj 2025

Sydøstjyllands Politi

Ingen mistanke om forbrydelse efter dødsfald på bosted i Fredericia

Torsdag den 3. april 2025 blev to personer fundet døde på et bosted på Jupitervej i Fredericia. Det er nu politiets vurdering, at dødsfaldene ikke skyldes et kriminelt forhold.