Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

7. marts 2025 12:19

Sydøstjyllands Politi advarer mod tricktyves afledningsmetoder

Sydøstjyllands Politi advarer nu særligt ældre borgere i Skanderborg og Horsens om at være opmærksomme efter flere tilfælde af tricktyverier.

Sydøstjyllands Politi 2024

Sydøstjyllands Politi modtog torsdag flere anmeldelser om tricktyve, der benyttede forskellige afledningsmanøvrer til at narre deres ofre og stjæle værdigenstande.

Forholdene blev begået i Skanderborg og i Horsens:

Skanderborg: En 82-årig kvinde blev kontaktet af en mand og en kvinde i en lys Mercedes. De bad om vejledning og smigrede kvinden med komplimenter. Kvinden fik påsat en falsk guldkæde, mens hendes ægte 14 karat guldhalskæde blev stjålet.

Horsens: En 70-årig kvinde blev franarret sin guldhalskæde og et guldur af mærket Brandt, da en ukendt kvinde lagde flere guldlignende kæder om hendes hals og håndled. Kvinden kørte væk i en gråblå Audi eller VW med fransk nummerplade.

Skanderborg: En 93-årig mand blev kontaktet af en kvinde i en sort personbil, der forsøgte at sælge falske smykker. Da manden ville betale hende 100 kr. for at gå væk, tog hun 400 kr. fra hans pung og kørte hurtigt fra stedet.

Horsens: En 75-årig mand blev forsøgt narret af en mand, der ville sælge ham smykker. Manden jagede tyvene væk og fik selv nogle af deres falske smykker med sig. Gerningsmændene kørte i en grå Mercedes med svensk nummerplade.

Finn Ellesgaard Nielsen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, opfordrer borgere til at være opmærksomme på personer, der forsøger at komme i kontakt med dem på en usædvanlig måde:

”Sig nej tak, hvis fremmede forsøger at give dig smykker eller vil sælge smykker på gaden eller ved din bolig. Hold dine værdigenstande tæt på kroppen – især i det offentlige rum – og lad ikke ukendte personer komme for tæt på under samtaler. Hvis du oplever mistænkelig adfærd eller bliver udsat for tricktyveri, så kontakt politiet på 114."

Sydøstjyllands Politi efterforsker de verserende sager og opfordrer borgere til at ringe til 114, hvis de har oplysninger, der kan hjælpe politiet.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

29. april 2025

Sydøstjyllands Politi

Heltemodige borgere blev hædret til dusørceremoni

Mandag den 28. april 2025 modtog flere borgere en dusør af Sydøstjyllands Politi for at have gjort en forskel i et skelsættende øjeblik. Fælles for alle dusørmodtagerne er, at de har handlet resolut og udvist et ekstraordinært initiativ i situationen. Herunder kan du læse om nogle af de mennesker, der i går blev hædret:

24. april 2025

Sydøstjyllands Politi

Mand sigtet for forsøg på manddrab i Vejle

Sydøstjyllands Politi har sigtet en 34-årig mand fra Vejle for forsøg på manddrab.

22. april 2025

Sydøstjyllands Politi

45-årig mand sigtet for drab

En 45-årig mand fra Vejle blev mandag anholdt og sigtet for at have dræbt en 31-årig kvinde i Vejle Øst.