Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

19. maj 2025 15:35

To 16-årige kendt skyldige i overfald på skole i Horsens

Retten i Horsens har i dag afsagt dom i en sag om et knivoverfald i Horsens den 10. december sidste år. Her overfaldt to maskerede personer en 15-årig dreng, der blev ramt af knivstik og peberspray.

Sydøstjyllands Politi 2024

To 16-årige drenge er i dag kendt skyldige i at stå bag et voldeligt overfald på Bankagerskolen i Horsens den 10. december 2024.

De to var tiltalt for i forening eller efter fælles forståelse at have stukket en 15-årig dreng i ryggen og på armene med en kniv samt sprøjtet peberspray i ansigtet på ham.

Drengene var også tiltalt for overtrædelse af knivloven og våbenloven, idet de var i besiddelse af en kniv samt en peberspray eller lignende. Derudover var den ene af de to tiltalt for forsøg på grov vold på Fårupgårdvej i Jelling samt for trusler, der var sendt via Snapchat. Den anden 16-årige var desuden tiltalt for besiddelse af cirka 23 gram hash samt cirka 83 gram skunk til eget brug på en adresse i Horsens.

Retten fandt de to skyldige i samtlige forhold og lagde angående episoden på skolen blandt andet til grund, at vidnerne var sikre og troværdige og gav en utvetydig genkendelse af de tiltalte. Oplysningerne fra vidnerne var desuden støttet af oplysningerne fra politiets efterforskning.

Ved retten blev den ene 16-årige idømt 10 måneders ubetinget fængsel samt tillægsforanstaltning om henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet for grov vold, forsøg på grov vold, trusler og overtrædelse af knivloven samt våbenbekendtgørelsen.

Den anden 16-årige blev idømt en ungdomssanktion for grov vold, knivloven og våbenbekendtgørelsen samt lov om euforiserende stoffer til eget forbrug.

Dommen indebærer desuden, at seks knive, to telefoner og euforiserende stoffer konfiskeres.

De dømte modtog begge dommen.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

9. juli 2025

Sydøstjyllands Politi

Tjek dit pas i god tid inden afrejse

Sydøstjyllands Politi opfordrer alle sommerrejsende til at tjekke deres pas i god tid inden afrejse. For kort gyldighed eller glemte pas giver hvert år udfordringer – både for de rejsende og for politiets personale i Billund Lufthavn.

9. juli 2025

Sydøstjyllands Politi

Mand dømt for at voldtage sin steddatter

En 46-årig mand er ved Retten i Kolding idømt 5 års fængsel for igennem en årrække at have misbrugt sin steddatter seksuelt.

9. juli 2025

Sydøstjyllands Politi

30-årig mand idømt fængselsstraf for stribevis af lovovertrædelser

Manden blev blandt andet kendt skyldig i at have forsøgt at komme i besiddelse af to politibetjentes skydevåben.