Sydøstjyllands Politi efterforsker et hjemmerøveri
Politiet efterforsker et hjemmerøveri og søger i den forbindelse vidner, der kunne have set noget mistænkeligt natten til torsdag i Ødsted.
Sydøstjyllands Politi modtog torsdag den 10. oktober 2024 kl. 10.00 en anmeldelse om et hjemmerøveri, der fandt sted natten til torsdag på en adresse i Ødsted.
På den baggrund mødte politiet op på adressen, hvor der blev spærret af og foretaget en gerningsstedsundersøgelse. En person var kommet lettere til skade i forbindelse med episoden.
”Vi er i fuld gang med at efterforske sagen, og det er derfor også for tidligt at sige mere på nuværende tidspunkt,” siger vicepolitiinspektør Jens Lyng Michelsen fra Sydøstjyllands Politi.
I forbindelse med sagen søger Sydøstjyllands Politi vidner, der kan bidrage med oplysninger til sagen.
”Hvis der er nogen, der har observeret noget mistænkeligt natten til torsdag i Ødsted, så hører vi meget gerne fra dem,” siger vicepolitiinspektør Jens Lyng Michelsen.
Har man oplysninger i sagen, så skal man kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4.
Pressekontakt
I åbningstiden
Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00
Torsdag kl. 07.00-14.00
Fredag kl. 07.00-13.00
E-mail: sojyl-Kommunikation-og-Udvikling@politi.dk
Telefon: 4041 5249
Uden for åbningstiden
E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114