Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

14. februar 2024 14:54

Sydøstjyllands Politi efterlyser ejere til flere formodede tyvekoster

I forbindelse med en sag har Sydøstjyllands Politi beslaglagt flere særlige ejendele. De formodes at være stjålet i forbindelse med indbrud i et eller flere private hjem.

Sydøstjylland Politis logo

Opdatering den 19. februar klokken 13.00: En borger har henvendt sig og genkender flere af de beslaglagte genstande. Der er fortsat ikke fundet en ejer til porcelænsfigurerne.

 

Sydøstjyllands Politi leder efter ejeren eller ejerne til flere personlige ejendele, der er blevet beslaglagt i Horsens. Politiet har en formodning om, at tingene er stjålet i forbindelse med et eller flere indbrud.

Det drejer sig om:

  • Julebestik fra 1953 og 1957
  • Stor sølvske på cirka 35 centimeter, der har indgraveret initialerne ”A.J.D” og ”15.11.1919.”
  • Brocher med diverse motiver
  • Sølvarmbånd fra Casino Copenhagen
  • Pyntegenstande

”Selvom bestikket og smykkerne er blevet beslaglagt i Horsens, kan ejendelene være blevet stjålet ved indbrud i andre dele af landet. Vi håber, at offentligheden kan hjælpe os med at finde frem til ejeren eller ejerne, så ejendelene kan komme tilbage til deres retmæssige ejer,” siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi.

Hvis du ved, hvem ejendelene tilhører, kan du bede vedkommende kontakt politiet eller selv ringe til os på telefon 1-1-4.

Idet effekterne vedrører en igangværende sag, kan politiet af hensyn til efterforskningen ikke bidrage med flere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.

 

(Billeder af genstande, hvor ejer er fundet, er slettet)

   

Efterlysning mulige indbrudskoster 14. februar

 

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

11. juni 2026

Sydøstjyllands Politi

22-årig mand idømt fængselsstraf efter biljagt i Kolding

En 22-årig mand er torsdag ved Retten i Kolding blevet idømt 1 år og 11 måneders ubetinget fængsel for i december 2025 at have forsøgt at køre fra politiet med høj hastighed gennem Kolding og derved udsat adskillige andre trafikanters liv og førlighed for fare.

11. juni 2026

Sydøstjyllands Politi

Vidner alarmerede politiet: Nu er en 24-årig mand sigtet for en række kontaktbedragerier

To vidner overværede onsdag en mulig bedragerisag mod en ældre kvinde og kontaktede straks politiet. Den mistænkte mand blev kort tid senere anholdt og fremstilles senere i dag i grundlovsforhør.

10. juni 2026

Sydøstjyllands Politi

Overvågningsbilleder førte til anholdelser: Nu skal tre personer fremstilles for indbrud

Tre mænd bliver onsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.