Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

28. november 2024 11:09

Sydøstjyllands Politi sigter mand for drab

Onsdag morgen blev en 58-årig mand fundet død på en adresse i Vejle. Sydøstjyllands Politi har nu sigtet en mand for drab, og han er i politiets varetægt.

Sydøstjyllands Politi 2024

Klokken 13.00 bliver der holdt et retsmøde ved Retten i Kolding, hvor fængslingsgrundlaget mod en i forvejen varetægtsfængslet mand forsøges udvidet. 

Det sker, da manden er blevet sigtet for at have slået den 58-årige mand, der onsdag morgen blev fundet død på en adresse på Mindevej i Vejle, ihjel. Anklagemyndigheden forventer at anmode om, at retsmødet bliver holdt for lukkede døre, samt at der nedlægges navneforbud på den forurettede.

Manden, der er sigtet for drab, er den samme person, som i mandags blev anholdt og senere varetægtsfængslet for forsøg på manddrab i forbindelse med en episode på Svinholtvej ved Vejle.

Politiet var onsdag massivt til stede ved Mindevej. Også i dag kommer Sydøstjyllands Politi til at være ekstra til stede i området. Beboere og øvrige borgere får mulighed for at komme i dialog med politiet efter hændelsen. Her bliver der samtidig mulighed for at overbringe oplysninger eller eventuel videoovervågning, der kan indgå i efterforskningsarbejdet. Man kan også altid kontakte politiet på telefon 114.

Det er særligt observationer eller videoovervågning fra søndag den 24. november klokken 19.00 til onsdag den 27. november klokken 8.00, som kunne være relevante at henvende sig med.

Det bliver senere i dag meldt ud, hvor og hvornår beboere i området samt andre borgere kan møde og tale med politiet.

Sagen efterforskes fortsat. Sydøstjyllands Politi har derfor ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

18. september 2025

Sydøstjyllands Politi

Mand tiltalt for bombetrussel på Kolding Havn

En 49-årig mand er blevet tiltalt for at have indgivet en falsk bombetrussel på Kolding Havn den 19. marts 2025.

17. september 2025

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi har beslaglagt 17920 puff bars

Sydøstjyllands Politi har beslaglagt et stort parti ulovligt importerede puff bars i Fredericia. En 32-årig mand er sigtet i sagen.

15. september 2025

Sydøstjyllands Politi

Mand kendt skyldig i sag om sprængning af hæveautomat ved Legoland og trussel ved Billund Lufthavn

Retten i Kolding har afsagt skyldkendelse i sagen, hvor en udenlandsk mand i april 2024 henvendte sig til politiet i Billund Lufthavn med en rygsæk indeholdende sprængstof.