Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

22. august 2024 14:09

To mænd varetægtsfængsles for bedrageri

Retten i Kolding har i dag afgjort, at to personer skal varetægtsfængsles for bedrageri.

Sydøstjylland Politis logo

To mænd på 23 og 34 år er torsdag blevet varetægtsfængslet i henholdsvis fire og to uger for bedrageri.

 

Mændene er begge sigtet for i tirsdags at have udgivet sig fra at være fra en bank, hvor de snød sig til at få udleveret 70.000 kroner, der tilhørte en 93-årig mand fra Kolding. Den 23-årige er desuden sigtet for den 22. juli 2024 at have svindlet sig til at få udleveret en borgers betalingskort, pinkode samt 50.000 kroner.

 

Den 23-årige kærede afgørelsen om varetægtsfængsling.


Grundlovsforhøret fandt sted for lukkede døre.

 

Gode råd til at forebygge svindel

 

1. Hold fast på dine personlige oplysninger: Videregiv aldrig personlige oplysninger om dit MitID. Både dit MitID-brugernavn, MitID-kode og koderne fra dit fysiske nøglekort er personlige og må aldrig videregives.

 

2. Vær kritisk, hvis du bliver bedt om at udlevere dine personlige oplysninger: Virksomheder eller offentlige myndigheder vil aldrig ringe eller skrive og bede dig om at udlevere dine personlige oplysninger.

 

3. Kontakt selv virksomheden eller myndigheden: Hvis du bliver kontaktet over telefon, e-mail eller sms, og er det mindste i tvivl om henvendelsens troværdighed, så kontakt virksomheden eller myndigheden, som afsenderen udgiver sig for at være fra, og spørg ind til henvendelsen.

 

4. Stol ikke på visningen af opkaldets telefonnummer eller afsendernavnet på sms'en: Svindlere kan ændre visningen af det telefonnummer, de ringer fra, så det er identisk med eksempelvis bankens eller politiets telefonnummer. Ligeledes kan de også finde på at ændre navnet på afsenderen af en sms.

 

Rettelse: Sydøstjyllands Politi oplyste i en tidligere pressemeddelelse, at der var tale om en 23-årig og en 28-årig mand. Manden, der tidligere blev omtalt som 28-årig, er retteligt 34 år.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-Kommunikation-og-Udvikling@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

29. august 2024

Sydøstjyllands Politi

55 årig mand fremstilles for besiddelse af narkotika og et skydevåben

Sydøstjyllands Politi anholdt i går en 55-årig mand, efter der blev fundet en større mængde narkotika samt en pistol i Kolding.

27. august 2024

Sydøstjyllands Politi

Flere anmeldelser om bedrageri med samme fremgangsmåde

Mandag modtog Sydøstjyllands Politi en række anmeldelser fra borgere, der enten var blevet snydt eller var blevet forsøgt svindlet. Politikredsen opfordrer borgere til at være skeptiske, hvis man over telefonen eller i hjemmet bliver kontaktet af personer, der ønsker at få udleveret betalingskort.

22. august 2024

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi fremstiller to mænd for bedrageri

To mænd på 23 og 34 år blev i går anholdt og sigtet for bedrageri. I dag klokken 10.30 bliver de fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.