Forebyggelse af kriminalitet og især ungdomskriminalitet er meget væsentlige kerneopgaver for Sydøstjyllands Politi.
Det kriminalpræventive arbejde er i Sydøstjyllands Politi centralt forankret i Det Kriminalpræventive Sekretariat. Decentralt er forebyggelse i fokus i alle politikredsens patruljecentre i det daglige arbejde, hvor opgaverne favner bredt.
Herunder kan du læse mere kriminalpræventive indsatser og samarbejder i Sydøstjyllands Politi.
Kriminalpræventive indsatser og samarbejder i Sydøstjyllands Politi
SSP står for samarbejde mellem skole, socialvæsen og politi.
SSP-samrådet er en landsdækkende sammenslutning, som er kontaktorgan mellem kommunernes SSP-konsulenter. Opgaven består i at holde konsulenterne ajour med udviklingen på det kriminalitets- og misbrugsforebyggende område og formidle forslag og idéer inden for området.
Foreningen består af 12 SSP-kredse, som geografisk er identiske med politikredsene. Kommunerne i Sydøstjyllands Politi, Skanderborg, Horsens, Hedensted, Vejle, Billund, Fredericia og Kolding er alle medlemmer af SSP-samrådet.
SSP-Samrådet i Sydøstjylland og Det kriminalpræventive Sekretariat i Sydøstjyllands Politi samarbejder tæt.
SSP-samrådet afholder seks årlige møder, og de ansatte i Det kriminalpræventive Sekretariat i Sydøstjyllands Politi deltager i møderne. Derudover deltager afdelingslederne i lokalpolitistationernes forebyggende afdelinger i de strukturerede temadage, som afholdes ca. to gange om året for at øge netværksdannelsen.
Der er nedsat et lokalråd i hver af politikredsens kommuner. Lokalrådene fungerer som det operative niveau i forhold til kredsrådet.
Læs mere om Kredsråd og lokalråd i Sydøstjyllands Politi på politi.dk
Der er lokalråd i politikredsens syv kommuner: Skanderborg, Horsens, Hedensted, Vejle, Billund, Kolding og Fredericia. Lokalrådene består af repræsentanter fra kommunen samt det relevante politipatruljecenter under Sydøstjyllands Politi. Lokalrådet udgør det operative niveau i forhold til kredsrådet.
Lokalrådene består som udgangspunkt af:
- Patruljecenterlederen for det pågældende område
- Fagchefer / direktører fra kommunen
- Udvalgte faglige medarbejdere i forhold til det forebyggende og kriminalitetsbekæmpende arbejde
- Repræsentant fra politikredsens Kriminalpræventive Sekretariat
- Sekretær
Lokalrådene sikrer, at Sydøstjyllands Politi kan bevare og udbygge det fornødne lokalkendskab samt en tæt kontakt til lokalsamfundet.
Tre patruljecentre
Det er patruljecentrenes opgave at varetage de løbende formelle og uformelle kontakter med de enkelte kommuner og det øvrige lokalsamfund.
Patruljecentrene er placeret i henholdsvis Nord, Midt og Syd:
- Skanderborg, Horsens og Hedensted kommuner hører under Patruljecenter Nord med placering i Horsens.
- Vejle og Billund kommuner hører under Patruljecenter Midt med placering i Vejle.
- Kolding og Fredericia hører under Patruljecenter Syd med placering i Kolding.
Lokalt samarbejde mellem politi og kommune
Den daglige leder af det enkelte center vil indenfor de rammer, som fastsættes af politikredsens ledelse, have mulighed for at prioritere og anvende patruljecenterets ressourcer på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til lokale ønsker og behov.
Lederen af patruljecenteret på den enkelte politistation fungerer i vidt omfang som overordnet kontaktperson i det daglige arbejde for den pågældende kommune.
De overordnede rammer og mål for kriminalitetsbekæmpelse og den kriminalpræventive indsats udmøntes lokalt i samarbejde mellem patruljecenteret i det aktuelle område og de lokale myndigheder, institutioner, organisationer og andre repræsentanter for lokalsamfundet med lokalrådet som omdrejningspunkt.
Patruljecenterlederen er formand for lokalrådet.
Som en del af den landsdækkende konfliktrådsordning er der etableret en konfliktrådsordning med tilknytning til Sydøstjyllands Politi. Her kan den forurettede/offeret og gerningsmanden til en strafbar handling få mulighed for at møde hinanden under en neutral mæglers tilstedeværelse for at tale om de følgevirkninger den strafbare handling har haft.
Politikredsen har fire konfliktrådsmæglere.
Sådan foregår et konfliktråd
Efter loven er deltagelse i konfliktråd frivillig for sagens parter, og gerningsmanden skal i det væsentlige have erkendt det strafbare forhold.Politiet gennemgår egnede sager til behandling i konfliktråd. I sager, der findes egnede, bliver parterne spurgt om de ønsker at deltage i konfliktråd. Er svaret ja, kontakter en mægler parterne og aftaler et møde. Konfliktrådet gennemføres på et neutralt sted – typisk et eksternt mødelokale.
Andre kan også foreslå, at der afholdes konfliktråd, fx parterne selv, forældre, socialforvaltningen, skolen eller andre – herunder forsvarer, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen.
Forurettede
Under konfliktmæglerens vejledning giver konfliktråd den forurettede mulighed for at komme til orde over for gerningsmanden og give udtryk for, hvordan vedkommende har oplevet den strafbare handling, samt hvilke konsekvenser handlingen har haft. Konfliktråd kan medvirke til, at forurettede får bearbejdet den vrede, angst og undren, som den kriminelle handling kan have medført.
Gerningsmanden
Konfliktråd giver gerningsmanden mulighed for at se og forholde sig til de menneskelige følger af den strafbare handling og dermed medvirke til at øge gerningsmandens motivation til ikke at begå ny kriminalitet.
Behandling af sager i konfliktråd er et supplement til en sædvanlig straffesag og træder således ikke i stedet for straf eller andre retsfølger af den strafbare handling. Retten har ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde mulighed for at lade gerningsmandens deltagelse i et konfliktråd indgå som en formildende omstædighed i forbindelse med straffastsættelsen.
Konfliktrådskoordinator
Konfliktrådskoordinatoren har til opgave at gennemføre en vurdering af Sydøstjyllands Politikreds samlede sagsportefølje med henblik på at identificere egnede sager til konfliktmægling, forestå koordineringen og fordeling af sagerne til konfliktmæglerne.Konfliktrådskoordinatoren er ansvarlige for, at der sker en dokumenteret tilbagemelding om resultatet af mæglingen.
PSP-samarbejdet er et samarbejde mellem psykiatrien, socialvæsnet og politiet med indsats over for socialt udsatte personer.
I hver kommune med reference til lokalrådet er der som led i indsatsen mellem psykiatrien, de sociale myndigheder og Sydøstjyllands Politi oprettet et PSP-samarbejde, hvor myndighederne kan videregive oplysninger, der er nødvendige af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde overfor socialt udsatte personer.
PSP-samarbejdet er lavet for at hjælpe borgere, som ikke entydigt hører til hos politiet, de sociale myndigheder eller psykiatrien. De er derfor i fare for at ”falde ned mellem flere stole”, og behøver hjælp til at få den rigtige støtte.
Formålet er at:
- Sikre socialt udsatte borgere den bedst tænkelige
hjælp til behandling af fysiske og psykiske helbredsproblemer
samt til social støtte - Forebygge, at socialt udsatte borgere udvikler
eller fortsætter en kriminel adfærd - Nedbryde barrierer mellem de deltagende myndigheder
Tanken med samarbejdet er, at eventuelle problemer skal løses i grupper, der består af sagsbehandlere fra hver myndighed. I det forum koordineres indsatsen for målgruppen. Den enkle måde at samarbejde på, kan være en stor hjælp i de svære og komplicerede sager.
Målgruppen for samarbejdet
Målgruppen er for eksempel de borgere, der med jævne mellemrum dukker op på politiets døgnrapporter.
Borgerne er ofte kendetegnet ved:
- Indblanding i kriminalitet
- Massivt misbrug af alkohol/stoffer
- Truende, aggressiv eller voldelig adfærd
- Flere indlæggelsesforløb på en psykiatrisk afdeling
- Risiko for at miste bolig på grund af adfærd eller
økonomi - Har børn/familie, der skal have hjælp
- Manglende erkendelse af egen sygdom og sociale
situation - Er ”usynlige” og i fare for at ”gå til ” i egen lejlighed
- Har flere af de nævnte problemstillinger
Hvad kendetegner PSP-sager?
De sager, der bringes ind i PSP-samarbejdet indeholder mange problemstillinger:
- Der er som oftest mange myndigheder involveret
- Borgeren har sociale problemer og problemer med sit helbred
- Borgeren har svært ved at erkende sin situation og får kke søgt hjælp
- Koordinering på tværs af myndigheder er nødvendig, idet en aktiv indsats er nødvendig for at hjælpe den berørte borger bedst muligt.
Ungesamråd er et samarbejdsorgan på tværs af sektorer, der har som målsætning at sikre samarbejdet mellem retssystemet, uddannelsessystemet og det sociale system.
Der er etableret Ungesamråd i Fredericia, Kolding, Vejle, Billund, Horsens og Skanderborg kommune.
Det betyder:
- at alle involverede myndigheder tidligt informeres om sagen og derved får mulighed for tidligt at forberede sagen med udgangspunkt i deres respektive ansvarsområde
- at der skabes en mere uformel kontakt og koordinering mellem de involverede myndigheder om sagen
- at flere myndigheder sammen bedre kan belyse sagen fra alle relevante synsvinkler og dermed være med til at skab grundlag for en helhedsorienteret indsats til den unge sigtede
- at risiko for, at sagen ”tabes” mellem to myndigheder, minimeres.
- at der sikres en hurtigere og kvalificeret sagsbehandling i forhold til den unge.
Ungesamrådet behandler straffesager, der har at gøre med unge mellem 14 og 18 år.
Samrådet her ikke egentlig myndighedskompetence og -ansvar. Kompetencen og ansvaret ligger hos de enkelte myndigheder som kommunen, anklagemyndigheden, domstolene og Kriminalforsorgen.
Offerrådgivningen er en frivllig, landsdækkende forening, der hjælper ofre, vidner og pårørende i forbindelse med voldsomme og chokerende oplevelser som ulykker, kriminalitet og trafikuheld.
Der er en forening i hver politikreds.
Offerrådgivningen behandler ikke sagerne, men sikrer den bedst mulige rådgivning eller hjælper med at henvise til videre forløb, fx psykologisk, socialt eller juridisk.
Henvendelser til offerrådgivningen er anonyme og omfattet af tavshedspligt. Der sker ingen registrering.
Læs mere om Offerrådgivningen på www.offerraadgivning.dk
Det er et værktøj, som politiet kan gøre brug af, som en reaktion på en situation eller en handling, der giver anledning til bekymring i forhold til den unges adfærd eller personlige kontakter.
Formålet med bekymringssamtalen er at påvirke den unge i en positiv retning. Den unge inddrages i samtalen og får mulighed for at forholde sig til sine handlinger. Samtalen bruges også til at belyse de mulige fremtidige konsekvenser, kriminel adfærd kan medføre.
Sager på baggrund af hændelser, der udspringer af slægts- og æresrelaterede konflikter, behandles i den lokale politikreds, som samarbejder med politikredsens Kriminalpræventive Sekretariatet.
Kontakt det Kriminalpræventive Sekretariat under Sydøstjyllands Politi via telefon 114, hvis du har oplysninger om familie- eller æresrelaterede forbrydelser.
Politikredsens Kriminalpræventive Sekretariatet følger udviklingen og har ansvaret for den lokale koordinerende indsats på området.
Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse i sager om børn og unge i alderen 10-17 år. Nævnet kan træffe afgørelse om straksreaktioner og forbedringsforløb på op til to år – i særlige tilfælde fire år. Ungepålæg kan fastsætte konkrete handlepligter for 10-11-årige børn.
Ungekriminalforsorgen fører tilsyn med, at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser efterleves.
Politikredsen deltager løbende i nationale kampagner af forskellig art - fx vedrørende færdselssikkerhed, IT-kriminalitet, indbrud og økonomisk kriminalitet.
Følg med på Sydøstjyllands Politis Facebookside.
Læs mere på:
Rådet For Sikker Trafik, kommunerne og politiet samarbejder løbende om at forbedre trafiksikkerheden, fx ved hjælp af cyklistkampagner.
Læs mere på hjemmesiden www.sikkertrafik.dk