Spring til hovedindhold

Forslag

1. juli 2019

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten for mandag den 1. juli 2019

HASLEV: Tredje gang så ta'r vi dig…

Politiet fik mandag klokken 16.25 en anmeldelse fra Dagli'Brugsen i Terslev om, at en butikstyv for tredje gang inden for kort tid frejdigt havde nappet en ramme øl under armen og var spadseret gennem kasselinjen ud af forretningen uden at betale for øllerne. Politiet fandt kort efter frem til en 25-årig mand fra Bagsværd, der opholdt sig i lokalområdet. Han blev anholdt klokken 17.30 og sigtet for tre gange butikstyveri, for det viste sig, at han én gang tidligere mandag og en gang i forrige uge havde stjålet øl på samme måde. Den 25-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 19.58.

 

NYKØBING: Stjal varer for flere tusinde kroner

Mandag klokken 16.33 blev politiet kaldt til Matas i Østergågade i Nykøbing, hvor personalet tilbageholdt to kunder, der havde stjålet varer. Det var en 14-årig pige fra Slagelse og en 15-årig pige fra Høng, og det viste sig, at de havde forskellige varer til en værdi af knap 4.000 kroner i taskerne. Pigerne blev sigtet for butikstyveri og taget med til politistationen i Nykøbing, hvor de blev afhørt i overværelse af de sociale myndigheder.

 

NÆSTVED: Påvirket bilist havde kokain

Politiet standsede mandag klokken 17.20 en 22-årig mand fra Fuglebjerg, der kom kørende i Grønnegade i Næstved. Den 22-årige virkede påvirket, og en narkometertest gav da også udslag for kokain. Han blev herefter anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og da politibetjentene tjekkede den 22-årige nærmere, fandt de otte små poser med i alt 8,16 gram kokain og flere andre, små poser med rester af stoffer. Det ulovlig stof blev konfiskeret, og den 22-årige blev sigtet for salg af stoffer.

 

KORSØR: Politiet undersøger brande

To brande hærgede natten til tirsdag henholdsvis Netto på Kjærsvej og en børnehave, der ligger ved siden af. Klokken 23.54 indløb anmeldelsen om branden i Netto, og selv om brandvæsenet fik branden under kontrol, skete der en del skade på bygningen og i butikken. Få minutter senere kom anmeldelsen om branden i børnehaven, hvor brandskaderne blev begrænset. Politiet efterforsker begge brande som forsætlig brandstiftelse, og politiets teknikere skal nu undersøge brandstederne nærmere.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Dalmose Lærkevej Villa Mandag kl. 05.30 En dametaske
Fuglebjerg Korsørvej Villa Mellem søndag kl. 17.00 og mandag kl. 09.00 Intet stjålet
Maribo Bangshavevej Villa Mandag kl. 15.16 Intet stjålet
Slagelse Banehegnet Villa Mellem søndag kl. 21.00 og mandag kl. 09.00 Ikke opgjort

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fjenneslev Ringstedvej Mandag kl. 14.00 – 17.15 ATK 739 13 60 km/t 84 km/t 2 klip
Maribo Kirkevejen, Hillested Mandag kl. 7.50-10.35 ATK – bestilt færdselskontrol 26 6 50 km/t 69 km/t Et klip
Næstved Karrebækvej Mandag kl. 05.20 – 08.45 ATK 512 12 60 km/t 78 km/t Ingen klip
Næstved Vordingborgvej Mandag kl. 09.00 – 11.45 ATK 745 24 60 km/t 88 km/t 2 klip
Slagelse Holbækvej Mandag kl. 08.45 – 09.45 Laser 100 4 80 km/t 121 km/t 4 klip
Slagelse Rosenkildevej Mandag kl. 13.20 – 15.20 ATK – bestilt færdselskontrol 451 11 50 km/t 75 km/t 2 klip
Slagelse Korsørvej Mandag kl. 15.49 – 19.15 ATK – bestilt færdselskontrol 889 13 80 km/t 106 km/t Ingen klip
Sorø Alleen Mandag kl. 17.20-19.45 ATK – bestilt færdselskontrol 319 8 50 km/t 82 km/t Fem klip
Stokkemarke Vestre Landevej Mandag kl. 10.50 – 14.15 ATK 314 3 80 km/t 128 km/t Et klip

 

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nysted Adelgade Mandag kl. 13.39 55-årig mand fra Kettinge Spirituskørsel
Næstved Grønnegade Mandag kl. 17.20 22-årig mand fra Fuglebjerg Narkokørsel
Søllested Højrebyvej Mandag kl. 19.36 21-årig mand fra Sakskøbing Narkokørsel

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

27. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 26. maj

Ladcykler, hash og en beslaglagt bil. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

26. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra weekenden 23.-25. maj

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 23.-25. maj

23. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 22. maj

Peberspray, vanvidskørsel og rudeknuseri. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport