Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

21. januar 2020 09:50

20. januar 2020

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporten fra den 20. januar 2020

 

HASLEV: Taget i indbrud på fersk gerning

Mandag klokken 11.46 fik politiet en anmeldelse fra et vidne, der havde set to uvedkommende luske omkring ved et hus på Kløvervænget i Haslev. Politiet rykkede ud, og betjentene fandt to udenlandske mænd, som havde brækket en dør op og befandt sig inde i huset. Her blev de anholdt klokken 11.53 og sigtet for indbrud. Der holdt en bil parkeret i nærheden, og her fandt betjentene nogle effekter, og det skal nu undersøges, om de stammer fra indbrud. De to mænd blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt med tolk, og de fremstilles senere tirsdag i grundlovsforhør.

 

SLAGELSE: Larmede op på banegården

Politiet fik tirsdag klokken 4.25 en anmeldelse om, at en ung mand larmede op og skabte utryghed på banegården i Slagelse. Det var en 17-årig fyr fra Tommerup, der ikke blev mindre opfarende af at se politiet. Han gjorde modstand, og betjentene måtte bruge peberspray og håndjern for at få ham med til politistationen i Slagelse. Den 17-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og da han blev visiteret, fandt betjentene et knojern i hans taske. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

 

SAKSKØBING: Varetægtsfængslet efter brandstiftelse

Brandvæsen og politi var søndag på Sømosevej uden for Sakskøbing, hvor der var udbrudt brand i en bil og i ejendommens stuehus. Brandvæsenet fik ilden under kontrol, og politiet anholdt klokken 12.58 en 62-årig mand, som blev sigtet for bl.a. brandstiftelse. Manden blev i går fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing F., hvor han blev varetægtsfængslet frem til 19. februar.

 

NYKØBING F.: 20-årig sigtet for tyveri fra kasseapparat

Tilbage i december 2019 – den 5. for at være præcis – kom en mand ind i et supermarked på Nykøbingvej i Horreby. Han lagde sine varer på kassebåndet, og betalte med en 50'er. Da kasseekspedienten åbnede for kasseapparatet, stak manden hånden ned og stjal en del sedler, som han stak af med. Politiets efterforskning har nu ført til, at en 20-årig mand fra nærområdet i går formiddags er blevet anholdt og sigtet for tyveriet.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Haslev Kløvervænget Hus Mandag klokken 11.46 Ikke stjålet noget
Karise Køgevej Landejendom Søndag klokken 20.30 – mandag klokken 8.45 Tv af mærket Sony, en playstation, en x-box og mønter
Næstved Køgevej Hus Søndag klokken 0.50-5.00 Ikke stjålet noget
Rødby Ladhavevej, Tågerup Hus Tirsdag klokken 4.10 Ikke stjålet noget
Sorø Næstvedvej Landejendom Mandag klokken 12.00-20.40 Et pengeskab med sølvtøj, kontanter og to håndvåben
Vordingborg Ottingvej Hus Mandag klokken 18.30-21.30 Smykker fra Georg Jensen

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Dianalund Holbergsvej Mandag klokken 11.05-11.35 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Haslev Ringstedvej Mandag klokken 22.01-23.27 To blev målt til at køre for hurtigt: Den ene står til et klip i kørekortet, og den anden, som blev målt til at køre ikke mindre end 146 km/t risikerer en betinget frakendelse
Næstved Skyttemarksvej Mandag klokken 12.30-13.15 Bestilt færdselskontrol: En enkelt trafikant blev målt til at køre så hurtigt, at det kan give et klip i kørekortet
Næstved Solvangsvej Mandag klokken 16.08-17.31 15 bilister blev sigtet for ikke at efterkomme anvisninger for færdselen og en blev sigtet for forkert lygteføring
Rønnede Vordingborgvej Mandag klokken 19.24-21.38 En blev målt til at køre 114 km/t på stedet, og det giver et klip i kørekortet
Sorø Abildvej Mandag klokken 9.35-10.35 Bestilt færdselskontrol: To blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Boeslunde Skælskør Landevej Mandag klokken 13.06-15.15 ATK 267 10 70 km/t 112 km/t Tre klip
Dianalund Karsholtevej Mandag klokken 7.42-20.00 ATK – bestilt færdselskontrol 397 6 50 km/t 70 km/t Et klip
Guldborg Guldborgvej Mandag klokken 7.35-14.15 ATK 416 21 50 km/t 88 km/t To klip og en betinget frakendelse
Nakskov Løjtoftevej Mandag klokken 7.23-14.15 ATK 581 54 50 km/t 106 km/t 10 klip, en betinget og en ubetinget frakendelse
Næstved Søndergade, Hyllinge Mandag klokken 14.40-17.10 ATK – bestilt færdselskontrol 40 6 50 km/t 75 km/t Tre klip
Tornemark Hovedgaden Mandag klokken 11.50-14.15 ATK 65 23 40 km/t 60 km/t Seks klip

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Fensmark Holmegaardsvej Mandag klokken 21.30 59-årig kvinde fra Fensmark Spirituskørsel
Rødbyhavn Indrejsefeltet Mandag klokken 18.40 30-årig mand fra Haslev Narkokørsel

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

26. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra torsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Læs her et uddrag fra torsdagens døgnrapport

25. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 24. april

Vejvrede, stoffer og en hardballpistol. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

24. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 23. april

Her kan du læse et uddrag af tirsdagens døgnrapport