Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

25. april 2024 09:04

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 24. april

Vejvrede, stoffer og en hardballpistol. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

SLAGELSE: Sigtet efter vejvrede

Politiet blev onsdag formiddag kaldt til Langes Gård i Slagelse, hvor mand var blevet temmelig aggressiv, tilsyneladende efter en episode i trafikken. Det var en 27-årig mand fra byen, som havde spyttet ind ad vinduet på en andens bil og givet ham fuckfingeren. Den 27-årige indrømmede, han havde været lidt opfarende, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

SAKSKØBING: På vej på motorvejen med handicapknallert

Onsdag klokken 11.41 fik politiet en anmeldelse fra andre trafikanter om, at en lille handicapknallert med nummerplade var på vej ad tilkørslen til Sydmotorvejen ved Sakskøbing. Det lykkedes politiet at forhindre, at den pågældende kom ned på motorvejen, men han fik vendt i stedet sin knallert, inden det kom så vidt. Føreren varen 67-årig mand fra lokalområdet, og en alkometertest viste, han havde en promille, der var lidt højere end det tilladte. Derfor blev han anholdt klokken 11.59 og sigtet for spirituskørsel. Efter en blodprøve blev den 67-årige løsladt igen.

 

RØDBYHAVN: Hash og Tramadol i bagagen

Toldstyrelsen tjekkede sammen med politiet de rejsende, der onsdag aften kom i land i Rødbyhavn fra færgen. I en bus var der en 30-årig mand, og da han blev undersøgt, viste det sig, han havde to poser med i alt 38,9 gram hash og 20 tabletter af præparatet Tramadol med sig. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 30-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han fik en bøde på 3.000 kroner, som han betalte, inden han rejste videre.

 

SLAGELSE: 39-årig sigtet for salg af stoffer

Lokalpolitiet så onsdag aften en mand, som cyklede noget usikkert ved banegården i Slagelse. Han blev standset på Sdr. Stationsvej, og han virkede lidt påvirket. Det var en 39-årig mand fra byen, og da politibetjentene visiterede ham, fandt de flere mindre poser med hash og et hvid pulver og nogle kontanter. Bagefter ransagede politiet hans bopæl, og der blev i alt fundet 44,7 gram hash, 9,4 gram skunk og 1,6 gram kokain. Den 39-årige blev anholdt klokken 21.05 og sigtet for salg af stoffer, og han blev afhørt på politistationen, inden han blev løsladt igen klokken 0.10.

 

NÆSTVED: Havde hardballpistol – sigtet for overtrædelse af våbenloven

Onsdag klokken 21.09 fik politiet en anmeldelse fra borgere, der havde set en mand gå omkring med en pistol på en p-plads på Parkvej i Næstved. Flere politipatruljer blev sendt mod stedet, og det lykkedes politiet på baggrund af forklaringer fra vidner at finde frem til den pågældende person, der viste sig at være en 15-årig dreng. Vidner havde set den 15-årige smide noget fra sig i et buskads, og her fandt politiet kort efter en hardballpistol. Pistolen blev konfiskeret, og den 15-årige blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.

 

GEDSER: Tre sigtet for smugling af stoffer

En 28-årig mand fra Hvidovre blev onsdag aften undersøgt, da han kom i land fra færgen i Gedser. Alfa, der er en af Toldstyrelsens narkohunde, var svært interesseret i manden, som da også viste sig at have to poser med noget hvidt stof på sig. Det var 515 gram kokain, og den 28-årige blev derfor anholdt klokken 22.44 og sigtet for smugling af ulovlige stoffer. Klokken 23.50 blev en 20-årig kvinde og en 23-årig mand fra Storkøbenhavn også anholdt i indrejseområdet, og det skal nu undersøges, om de har forbindelse til den 28-årige mand. De er også sigtet i sagen, og det overvejes, om de tre anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør senere torsdag.

 

SORØ: Tre personer sigtet for tyveri og bedrageri – fremstilles i grundlovsforhør

En 30-årig mand, en 39-årig kvinde og en 28-årig kvinde fremstilles torsdag i grundlovsforhør. De tre anholdte, der er udenlandske statsborgere, blev anholdt af Midt- og Vestsjællands Politi onsdag klokken 11.40 og er sigtet for i fire tilfælde at have stjålet betalingskort fra fire kvinder og bagefter at brugt kortene og hævet kontanter for flere tusinde kroner. Tyverierne er foregået i Middelfart, Korsør, Sorø og Næstved i april måned, og de tre anholdte har efterfølgende været i politiets søgelys, og onsdag lykkedes det at anholde dem.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Holeby Jernbanevej Onsdag klokken 9.15-16.15 Spiritus, to kædesave af mærket Steel og Jonsered, smykker og kontanter
Vordingborg Ugledigevej Tirsdag klokken 15.00 – onsdag klokken 12.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Eskilstrup Nykøbingvej ved Højmøllen Onsdagklokken 19.23-1.00 ATK 816 13 70 km/t 99 km/t -
Fjenneslev Ringstedvej Onsdag klokken 14.00-19.30 ATK – bestilt færdselskontrol 1596 11 60 km/t 81 km/t -
Langebæk Gl. Vordingborgvej Onsdag klokken 9.44-11.59 ATK 329 6 50 km/t 70 km/t Et klip
Næstved Holmevej, Brandelev Onsdag klokken 14.45-1645 ATK – bestilt færdselskontrol 42 4 50 km/t 63 km/t -
Stege Klintevej Onsdag klokken 6.15-8.15 ATK – bestilt færdselskontrol 80 - - - -
Stege Klintevej, Elmelunde Onsdag klokken 6.15-8.15 ATK – bestilt færdselskontrol 80 - - - -
Tappernøje Sydmotorvejen Onsdag klokken 10.44-13.44 ATK 1788 9 130 km/t 180 km/t En betinget frakendelse

                                                         

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Dannaemare Diget, Hummingen Onsdag klokken 16.26-17.39 Der blev afsløret en enkelt ulovlig knallert
Nakskov Nybrogade og centrum Onsdag klokken 11.30-12.30 Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Holme-Olstrup Holmegaardsvej Onsdag klokken 12.55 35-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Korsør Motalavej Onsdag klokken 17.03 26-årig mand fra Korsør Narkokørsel
Nakskov Rødbyvej Torsdag klokken 0.27 48-årig mand fra København Spirituskørsel
Sakskøbing Sydmotorvejen Onsdag klokken 11.41 67-årig mand fra Sakskøbing Spirituskørsel
Vemmelev Borgergade Onsdag klokken 20.38 26-årig mand fra Gørlev Spiritus- og narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

3. maj 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 2. maj

Cyklistprøve, hash og en vanvidsbilist. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

2. maj 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag fra torsdagens døgnrapport

1. maj 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 30. april

Ulovlige knallerter, tåregas og en indbrudstyv. Se uddraget af tirsdagens døgnrapport