Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

27. februar 2020 08:57

26. februar 2020

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten fra onsdag den 26. januar 2020

STEGE: Ny anholdelse i sagen fra Jungshoved

Politiet ransagede i går formiddags en adresse i Stege som en udløber af sagskomplekset fra Jungshoved. Her fandt politiet bl.a. to skydevåben, og en 23-årig mand blev anholdt og sigtet for salg af narko og efter våbenloven. Han fremstilles i dag klokken 10 ved retten i Nykøbing F.

 

NÆSTVED: 45-årig anholdt efter overfald

Politiet blev onsdag klokken 15.08 kaldt til Blegdammen, hvor to mænd var oppe at slås. Det var en 45-årig mand fra byen, der havde skubbet en 43-årig mand omkuld og overfaldet ham med spark – tilsyneladende fordi den 43-årige havde spurgt efter en cigaret. Det var tililende vidner, der fik standset volden, og klokken 15.30 anholdt politiet den 45-årige på stedet. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 17.21.

 

TAPPERNØJE: Sigtet for trusler

En 24-årig mand blev onsdag klokken 17.34 anholdt og sigtet for trusler. Det skete, efter at han havde haft et voldsomt, verbalt sammenstød med to kvinder i et motionscenter i Tappernøje, hvor han truede med at slå dem ihjel og brænde motionscenteret ned. Den 24-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 22.25.

 

RØDBYHAVN: To anholdt i stjålet bil

Onsdag klokken 20.29 havde politiets udlændingekontrolafdeling en kontrol af de rejsende i Rødbyhavn, og i en varebil sad der to mænd, den ene en 46-årig mand fra København og den anden en 44-årig udenlandsk mand. Den bil, de kørte i, viste sig at være meldt stjålet i begyndelsen af februar i Haslev, og derfor blev de to mænd anholdt. Den 46-årige blev sigtet for tyveri af bilen, og det overvejes, om han skal fremstilles i grundlovsforhør. Den 44-årige blev løsladt efter afhøring.

 

SLAGELSE: Tre udenlandske mænd varetægtsfængslet efter fund af tyvekoster

Tre udenlandske mænd i alderen 39-45 år blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved. Retsmødet blev afviklet for lukkede døre, og de tre mænd blev varetægtsfængslet frem til den 11. marts. De varetægtsfængslede blev anholdt tirsdag klokken 17.45, efter en henvendelse fra en mand, der havde fået stjålet en iPad og en bærbar pc. Han kunne via Find my iPhone se, at iPad'en var på en adresse i Stillinge Strand. Det var et sommerhus, hvor der opholdt sig tre udenlandske mænd i alderen 39-45, og da politiet ankom til stedet, fandt betjentene en del håndværktøj, alkohol, chokolade og parfumevarer, og i en rygsæk fandt de da også den stjålne iPad sammen med et par pc'er. Der var også en mobiltelefon, som viste sig at være meldt stjålet i Ringsted.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Faxe Truntevænget, Ll. Spjellerup Hus Tirsdag klokken 22.00 – onsdag klokken 9.00 En sølvmetallic Mercedes-Benz C 250, årgang 2014, med registreringsnummer BY 30749
Korsør Højbjergparken Hus Tirsdag klokken 15.00 – onsdag klokken 13.00 Tøj og møbler i form af sofaer, lænestole og lamper
Næstved Kuhlaus Vej Hus Onsdag klokken 18.40-22.18 Smykker og en kande af mærket Georg Jensen
Næstved Plantevej, Appenæs Hus Onsdag klokken 17.00-22.25 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Solbakken Hus Søndag klokken 9.00 – onsdag klokken 16.00 10 flasker Amarone

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

By Vej Tidspunkt
Nørre Alslev Stubbekøbingvej Onsdag klokken 10.00-12.00 En blev sigtet for at køre i et uindregistreret køretøj uden forsikring, to for kørsel i frakendelsestiden og en for at overlade sin bil til en person, der ikke lovligt kunne køre den

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Glumsø Sorøvej, Næsby Vrå Onsdag klokken 15.53-19.34 ATK – bestilt færdselskontrol 143 40 50 km/t 83 km/t 11 klip
Rødby Sædingevej Onsdag klokken 5.51-12.10 ATK 443 54 50 km/t 79 km/t Syv klip
Sakskøbing Engestoftevej, Slemminge Onsdag klokken 10.56-17.00 ATK 184 7 50 km/t 64 km/t -
Slagelse Slagelsevej Onsdag klokken 10.34-16.26 ATK 704 63 50 km/t 80 km/t 13 klip

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

26. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra torsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Læs her et uddrag fra torsdagens døgnrapport

25. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 24. april

Vejvrede, stoffer og en hardballpistol. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

24. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 23. april

Her kan du læse et uddrag af tirsdagens døgnrapport