Spring til hovedindhold

Forslag

3. april 2019

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten onsdag den 3. april 2019

RØDBY: Fik bilen beslaglagt efter kørsel i frakendelsestiden

Politiet standsede onsdag klokken 14.09 en bil på Stationsvej i Rødby. Føreren – en 22-årig mand fra byen – var frakendt kørekortet, og han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Ejeren af bilen, en 28-årig kvinde fra Rødby, blev sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke havde noget kørekort, og da den 22-årige flere gange tidligere var sigtet for at køre uden kørekort, blev bilen beslaglagt på stedet.

 

RØDBYHAVN: 55-årig rejste med kniv

Ved en kontrol af de rejsende i Rødbyhavn onsdag klokken 19.30 standsede politiets udlændingekontrolafdeling en tysk bil. Føreren – en 55-årig udenlandsk mand – havde imidlertid en savtakket springkniv med i tasken, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven. Han blev anholdt, og afhørt til sagen og betalte en bøde for overtrædelsen. Han er fortsat anholdt, og sagen er forelagt Udlændingestyrelsen, som skal afgøre, om den 55-årige skal udvises og tildeles et indrejseforbud.

 

HASLEV: To anholdt efter skrottyveri

Torsdag klokken 1.10 fik politiet en anmeldelse fra det vidne, der netop havde set en mistænkelig person kravle over hegnet til genbrugsstationen på Norgesgade i Haslev. En politipatrulje standsede kort efter en varebil med påhængsvogn med to mænd i. Desuden var der forskellige metaldele i form af bilfælge, batteriger, redskaber, en gearkasse og en kompressor på påhængsvognen. Derfor blev de to mænd anholdt og sigtet for tyveri. Det er en 18-årig mand fra Herlev og en 29-årig mand fra Stensved, og de blev sammen med bilen og påhængsvognen taget med til politistationen i Næstved. De skal nu afhøres nærmere.

 

NYKØBING FALSTER: Knuste en rude

Politiet fik torsdag klokken 04.00 en anmeldelse om, at en aggressiv mand stod og bankede på en dør. Det viste sig at være en 26-årig mand fra Rødby, der endte med at knuse en rude i en dør med en sten, da han ikke blev lukket ind. Han blev derfor sigtet for hærværk.

 

NORDFALSTER: Skunkvæksthus

En 37-årig mand fra Nordfalster blev anholdt søndag klokken 22.45, efter at politiet havde fundet et skunkvæksthus med 77 skunkplanter, varmelamper, ventilatorer m.m. De 77 planter svarede til 2.194 gram hash. Herudover blev der fundet 2 kilo høstet skunk i en kasse. Den 37-årige mand blev derfor sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer og kørt til afhøring på politistationen i Nykøbing Falster, hvor han blev løsladt igen klokken 13.40.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Maribo Agerhønevej Hus Torsdag kl. 00:30 Endnu ikke opgjort
Nakskov Vestenskovvej Landejendom Tirsdag kl. 14:10 – onsdag kl. 18:30 Køle/fryseskab, vaskemaskine med tørrefunktion, TV, diverse værktøj
Nykøbing F. P. Freuchensvej Hus Tirsdag kl. 22:30 – onsdag kl. 03:00 Bilnøgle og tilhørende bil
Slagelse Kalundborgvej Hus Tirsdag kl. 20:00 onsdag kl. 08:00 Medicin

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

By Vej Tidspunkt
Vordingborg - Onsdag kl. 14:30 – 21:00 34 køretøjer kontrolleret – 1 sigtet for kørsel uden kørekort – 1 sigtet for at anvende håndholdt mobiltelefon – 1 sigtet for at køre på en ulovlig knallert

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fjenneslev Ringstedvej Onsdag kl. 11:15 – 15:45 ATK 701 18 60 km/t 89 km/t 2 klip
Kettinge Fuglsangvej Onsdag kl. 10:45 – 14:15 ATK 417 - - - -
Nakskov Højrebyvej Onsdag kl. 07:20 – 08:40 ATK 210 1 80 km/t 109 km/t 1 klip
Næstved Vordingborgvej Onsdag kl. 17:20 – 20:00 ATK 295 17 70 km/t 102 km/t 2 klip
Slagelse Karolinevej Onsdag kl. 09:54 – 16:00 ATK 347 26 50 km/t 77 km/t 1 klip
Søllested Rødbyvej Onsdag kl. 08:50 – 14:15 ATK 445 3 80 km/t 100 km/t -
Tureby Bjerredevej Onsdag kl. 05:10 – 08:50 ATK 146 20 50 km/t 71 km/t 1 klip
Tureby Vordingborgvej Onsdag kl. 09:15 – 11:35 ATK 124 5 70 km/ 93 km/t -
Næstved Lovvej, Lov Onsdag klokken 13.30-17.15 ATK – bestilt færdselskontrol 285 14 50 km/t 81 km/t To klip

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket trafikant:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Lundby Køng Møllevej Onsdag kl. 15:08 19-årig mand fra Lundby Narkokørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

17. juli 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 16. juli

En træt mand, stoffer og indbrud. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

16. juli 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 15. juli

Menneskesmugling, vold og skubberi. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

15. juli 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 14. juli

Bedragerier, hasn og botanik. Se uddraget af mandagens døgnrapport