Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

6. september 2019 09:17

5. september 2019

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten fra torsdag den 5. september 2019

NÆSTVED: Stjal taske fra hørecenter

En medarbejder i forretningen AudioNova i Ringstedgade i Næstved var onsdag formiddag ude for et tyveri. En "kunde" kom ind i forretningen og stillede forskellige spørgsmål, samtidig med at kvinde havde benyttet kundetoilettet. Da de to kunder havde forladt stedet, opdagede medarbejderen, at hendes taske med pung, kort og kontanter var forsvundet fra et baglokale. Et af betalingskortene blev kort efter brugt fire gange til betaling i henholdsvis Næstved og Havdrup, inden det nåede at blive spærret.

De to "kunder" beskrives som:

  1. Mand, dansk af udseende, ca. 30-35 år gammel og omkring 170-175 cm høj. Han var spinkel af bygning, lys i huden og havde lyst, kort hår. Han var tatoveret i venstre side af ansigtet og under munden. Han havde jeans på
  2. Kvinde, dansk af udseende, ca. 25-30 år gammel og 165-170 cm høj. Hun var almindelig af bygning og var lys i huden. Hun havde brunt hår og havde en sort bluse på

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har set noget mistænkeligt i tidsrummet mellem klokken 10.00-14.00.

 

SLAGELSE: To sigtet for røveri

Politiet fik torsdag eftermiddag en anmeldelse om, at to mænd havde optrådt i centrum af Slagelse med råben og skrigen og været utryghedsskabende. Fra en tøjbutik havde de to mænd stjålet et par pakker med undertøj, men vidner fulgte efter, og politiet kunne derfor anholde to mænd klokken 16.25 og klokken 16.35. Det var en 21-årig og en 25-årig mand, og de blev anholdt i Naverhaven. De er begge sigtet for røveri, for da de stjal undertøjet, skubbede de til en medarbejder i forretningen for at slippe væk. Begge de anholdte skal nu afhøres af politiet.

 

RØDBY: 21-årig narkobilist sigtet for en stribe færdselslovsovertrædelser

To betjente bemærkede torsdag klokken 17.30 en bilist, der kørte på Nakskov Landevej uden for Rødby, og de besluttede sig for at standse ham til en rutinekontrol. Bilisten satte imidlertid farten op og forsøgte at køre fra politiet. Med høj hastighed fortsatte kørslen ad småveje på Midtlolland indtil Ryde Møllevej, hvor bilen standsede. Føreren var en 22-årig mand fra Vesterborg, og der var en to 21-årige mænd med i bilen. Den 22-årige havde ikke noget kørekort, og han virkede påvirket, så han blev anholdt klokken 17.40 og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for kørsel uden førerret. Desuden blev han sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for ikke at give tegn i trafikken. Der blev taget en blodprøve, og den 22-årige blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 18.25.

 

KORSØR: Råbte efter politiet

Torsdag lokken 18.10 blev politiet tilkaldt til Lidl på Motalavej i Korsør, hvor en kunde, der var småfuld, var blevet bedt om at forlade forretningen. Det gjorde han så og lagde sig udenfor i et par udstillingskasser. Da politiet ankom, blev han bortvist fra stedet og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det var en 31-årig mand fra byen, og da han gik, råbte han "bøsserøve" efter betjentene, hvilket udløste endnu en sigtelse for at forstyrre den offentlige orden.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Nakskov Kløvervænget Lejlighed Fredag den 30. august – lørdag den 31. august Skuldertaske med personlige papirer og kontanter
Nakskov Vejlegade Lejlighed Onsdag klokken 22.00 – torsdag klokken 20.10 Ikke umiddelbart stjålet noget
Stenlille Sneppevej Lejlighed Onsdag klokken 14.00 – torsdag klokken 12.00 Cigaretter og kontanter
Tureby Vordingborgvej Hus Torsdag klokken 8.00-14.00 Smykker, et kamera og en kikkert
Tureby Vordingborgvej Hus Torsdag klokken 8.00-14.00 Smykker, armbåndsur og tøj

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Næstved Rampen Torsdag klokken 10.30-13.00 Otte køretøjer blev standset og kontrolleret, og der afsløret en enkelt påvirket trafikant, der også havde ulovlige stoffer på sig
Vesterborg Vestre Landevej Torsdag klokken 8.17-11.59 Otte køretøjer standset: En blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele og en knallertkører for manglende registrering og forsikring
Vordingborg Københavnsvej Torsdag klokken 11.00-11.30 Ingen sager
Vordingborg Københavnsvej Torsdag klokken 13.40-14.10 17 køretøjer blev kontrolleret: En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fjenneslev Ringstedvej Torsdag klokken 8.30-12.15 ATK 357 8 60 km/t 80 km/t -
Korsør Vestmotorvejen Torsdag klokken 9.08-11.15 ATK 2293 113 110 km/t 153 km/t To klip
Nykøbing Gedservej Torsdag klokken 7.35-9.10 ATK – bestilt færdselskontrol 18 - - - -
Rude Næstved Landevej, Venslev Torsdag klokken 5.28-6.55 ATK 96 1 60 km/t 74 km/t -
Stubbekøbing Nykøbingvej Torsdag klokken 10.35-14.15 ATK 317 15 50 km/t 87 km/t To klip og en betinget frakendelse

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Rampen Torsdag klokken 10.55 29-årig mand fra Næstved Spirituskørsel og narkokørsel på knallert. Den 29-årige havde 1,9 gram hash på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Rødby Nakskov Landevej Torsdag klokken 17.31 22-årig mand fra Vesterborg Narkokørsel
Vordingborg Hovedakslen Torsdag klokken 11.25 36-årig mand fra Vordingborg Narkokørsel

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

9. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 8. maj

Fængselsstraffe og fund af stoffer og våben. Se uddraget fra torsdagens døgnapport

8. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 7. maj

Bedragere, peberspray og menneskesmugling. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

7. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 6. maj

Vejvrede, en beslaglagt bil og et indrejseforbud. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport