Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 18. februar
Hash, kniv og spyt. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport
KORSØR: Havde hash og ulovlig kniv – og var eftersøgt
Tirsdag morgen blev politiet kaldt til en adresse i Korsør, hvor der var en lidt opfarende mand til stede. Gemytterne blev dæmpet, men da politiet visiterede den pågældende – en 41-årig mand fra lokalområdet – viste det sig, han havde 63,6 gram hash, 2,32 gram amfetamin og en kniv med et blad på ni cm på sig. De ulovlige stoffer og kniven blev derfor konfiskeret, og den 41-årige blev sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer. Den 41-årige blev anholdt klokken 7.23, for han stod som efterlyst til fogedretten, og han blev derefter straks kørt i retten, hvor han blev løsladt igen.
NYKØBING: Spyttede på værtshus – fik forbud
Politiet fik tirsdag aften en anmeldelse fra et værtshus i Nykøbing. En gæst havde spyttet på baren og på gulvet, og personalet havde derfor anmodet hende om at forlade stedet. Da politipatruljen kort efter ankom, stod gæsten udenfor. Det var en 21-årig kvinde fra Nykøbing, som blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, og hun fik samtidig et forbud mod at komme på værtshuset fremover. Et forbud efter restaurationsloven gælder de næste to år, og det gælder både for gæsten, der ikke må komme på stedet, og for værtshuset, det ikke må tage imod gæsten i samme periode.
HOLME-OLSTRUP: Varetægtsfængslet efter butikstyveri
Tre udenlandske mænd i alderen 25 til 36 år blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved. De blev anholdt mandag eftermiddag, efter at politiet havde fået en anmeldelse om, at de samme butikstyve tre gange i løbet af mandag formiddag havde stjålet varer i en dagligvareforretning i Holme-Olstrup til en samlet værdi af over 2.600 kroner. De to af mændene blev tilbageholdt af personale i forretningen, mens den tredje ventede i en bil, der holdt parkeret i nærheden af forretningen. Det viste sig efterfølgende, at den 36-årige mand havde et forbud mod at rejse ind i Danmark, så han blev sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, mens de alle tre blev sigtet for butikstyveri. De tre anholdte blev varetægtsfængslet frem til den 5. marts, og politiet skal nu undersøge, om de tre mænd kan sættes i forbindelse med andre tyverier.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Næstved | H. C. Lumbyes Vej | 14/2 – 18/2 | Kontanter, personlige papirer og smykker |
Nørre-Alslev | Orehoved Langgade | Tirsdag kl. 07.00 – 17.00 | Kontanter, USB-kabel og pas |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Nakskov | Maribovej | Tirsdag kl. 05.37 – 06.37 | ATK | 43 | 1 | 50 km/t | 77 km/t | 1 klip |
Nakskov | Nordlundevej | Onsdag kl. 06.11 – 06.51 | ATK | 11 | - | 60 km/t | - | - |
Næstved | Skyttemarksvej | Tirsdag kl. 12.03 – 14.02 | ATK | 302 | 9 | 50 km/t | 69 km/t | 1 klip |
Næstved | Stenlængegårdsvej | Tirsdag kl. 08.02 – 11.02 | ATK | 196 | 22 | 50 km/t | 80 km/t | 5 klip |
Nørre-Alslev | Stubbekøbingvej | Tirsdag kl. 10.34 – 14.10 | ATK | 359 | 11 | 50 km/t | 80 km/t | 2 klip |
Sorø | Vestmotorvejen | Tirsdag kl. 10.26 – 16.30 | ATK | 6443 | 18 | 130 km/t | 167 km/t | En betinget frakendelse |
Stokkemarke | Højrebyvej | Tirsdag kl. 09.14 – 11.14 | ATK | 239 | 1 | 80 km/t | 93 km/t | - |
Stubbekøbing | Stubbekøbingvej | Tirsdag kl. 08.01 – 09.35 | ATK | 142 | 2 | 60 km/t | 78 km/t | - |
Torrig L | Kragenæsvej | Tirsdag kl. 07.25 – 08.25 | ATK | 26 | - | 50 km/t | - | - |
Vordingborg | Næstvedvej | Tirsdag kl. 16.35 – 23.00 | ATK | 493 | 36 | 60 km/t | 107 km/t | 2 klip og en betinget frakendelse |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | ? |
Faxe | Udenfor byzone | Tirsdag kl. 15.17 – 16.01 |
En sag vedrørende kørslen i frakendelsestiden En blev sigtet for at have overladt sin bil til en uden kørekort |
Nykøbing | Nykøbing by | Tirsdag kl. 09.00 – 10.30 | 9 knallerter blev kontrolleret – ingen sager |
Nykøbing | Nykøbing by | Tirsdag kl. 21.05 – 22.05 | En cyklist kørte frem mod rødt lys |
Nykøbing | Stubbekøbingvej | Tirsdag kl. 19.30 – 21.00 | Ingen sager |
Slagelse | Grønningen | Tirsdag kl. 08.55 – 09.151 | Ingen sager |
Slagelse | Kalundborgvej | Tirsdag kl. 17.30 – 18.00 | Alle kørte pænt |
Sorø | Kalundborgvej | Tirsdag kl. 07.50 – 08.15 | Alle kørte pænt |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Tirsdag kl. 14.17 – 15.08 | Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset en påvirket trafikant:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Faxe | Bonderødvej | Tirsdag kl. 15.30 | 42-årig mand | Narkokørsel |
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718