Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 15. maj

Kokain, hash og knivstikkeri. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

RØDBYHAVN: Smuglede kokain og knive

Ved kontrollen af de rejsende, der kom med en bus fra Tyskland torsdag formiddag, stødte politiets udlændingekontrolafdeling på en dansk kvinde, der imidlertid kun havde et sundhedskort som legitimation. Kortet tilhørte imidlertid ikke den rejsende, som – viste det sig – var en 30-årig kvinde fra Jylland. Hun blev sigtet for overtrædelse af pasloven, for personfalsk og for ulovlig omgang med hittegods, for hun fortalte, hun havde fundet sundhedskortet. I samarbejde med Toldstyrelsen blev kvinden og hendes bagage undersøgt. Her viste der sig, hun havde fem ulovlige knive og to knojern med, og en medarbejder havde set, den 30-årige smed en pakke fra sig udendørs. Den blev fundet og indeholdt 30 gram kokain. Kvinden blev herefter anholdt klokken 10.35 og også sigtet for indsmugling af ulovlige stoffer og for overtrædelse af knivloven og våbenloven. Efter afhøring på politistationen blev den 30-årige løsladt igen.

 

NÆSTVED: Hash på tanken

Efter et tip fra en borger kørte politiet torsdag aften forbi en tankstation i Næstved, hvor der var flere unge mennesker samlet. Ved en visitation af de tilstedeværende blev der fundet 8,2 gram hash og 0,6 gram cannabis på en 18-årig mand, en joint og noget hashmix hos en anden 18-årig mand, og en 17-årig kvinde havde et gram hash og en joint. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og de tre personer blev alle sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

NÆSTVED: 30-årig sigtet for butikstyveri

Politiet blev torsdag klokken 21.20 kaldt til en dagligvarebutik i Næstved, hvor medarbejderne havde set på overvågningsbilleder, at en kvindelig kunde havde stoppet forskellige dagligvarer ind under jakken og herefter havde forladt butikken uden at betale for dem. En medarbejder tilbageholdt kunden – det var en 30-årig kvinde fra lokalområdet, og hun blev sigtet for butikstyveri.

 

KORSØR: 56-årig anholdt efter knivstikkeri

En 56-årig mand fremstilles fredag klokken 10.00 i grundlovsforhør i retten i Næstved. Han blev anholdt torsdag klokken 10.30 og er sigtet for kvalificeret vold. Volden blev begået tirsdag aften, hvor en 50-årig mand blev ramt af knivstik i en lejlighed i Korsør. Politiets efterforskning og vidneudsagn førte frem til anholdelsen af den 56-årige. Anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet bliver afholdt for lukkede døre, idet der kan være yderligere gerningsmænd på fri fod.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Korsør Alhøjvænget Torsdag klokken 23.59 Ikke umiddelbart stjålet noget
Korsør Gunversvej Torsdag klokken 7.45-10.00 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Mogenstrup Toften Torsdag klokken 12.39 Ikke gjort op om der er stjålet noget
Skælskør Ærtebjergvej Torsdag klokken 9.30-13.00 Smykker og parfumer

 

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Karisevej, Druestrup Torsdag klokken 5.43-11.45 ATK 708 34 70 km/t 98 km/t Tre klip
Næstved Stenlægegårdsvej Torsdag klokken 10.35-17.05 ATK 885 87 50 km/t 78 km/t 23 klip
Slagelse Grønningen Torsdag klokken 7.03-13.20 ATK 1941 34 50 km/t 70 km/t Et klip
Stege Kostervej ATorsdag klokken 16.37-22.47 ATK 668 73 60 km/t 99 km/t Seks klip
Stenlille Sorøvej Torsdag klokken 7.52-13.30 ATK 1418 6 80 kim/t 103 km/t -
Væggerløse Gedser Landevej Torsdag klokken 17.05-23.00 ATK 543 24 80 km/t 134 km/t To klip og en betinget frakendelse

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket trafikant:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Vallensved Bygade Torsdag klokken 11.08 56-årig mand Spirituskørsel

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

15. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 14. maj

Skudepisode, skunkvæksthus og en flæskesteg. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

14. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 13. maj

Bedragerier, en hurtig knallert og hashhandel. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

13. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi Uddrag af døgnrapporten fra mandag 12 maj

2 x spirituskørsel, hækklipning og en beslaglagt bil. Se uddraget fra mandagens døgnrapport