Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 20. april
Ulovligt arbejde, en flaske whisky og ulovlige knallerter. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport
GLUMSØ: Sigtet for ulovligt arbejde
Politiet aflagde sammen med Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen et besøg på en arbejdsplads i Glumsø i en målrettet aktion mod social dumping. Der var flere udenlandske personer, der arbejdede på stedet og havde papirerne i orden, men en 31-årig kvinde, der gjorde rent iført sikkerhedsudstyr, havde ingen arbejds- og opholdstilladelse. Den 31-årige blev anholdt klokken 9.30 og sigtet for ulovligt arbejde, og hun blev afhørt af politiets udlændingekontrolafdeling på politistationen i Rødbyhavn. Hun blev løsladt igen klokken 13.30 og står nu til en bøde på 3.000 kroner.
NAKSKOV: Kiggede langt efter knallerter
Lokalpolitiet var torsdag aften i Nakskov for at tjekke evt. ulovlige og larmende knallerter. Det skete, efter at politiet havde fået flere henvendelser om, at der er noget generende knallertkørsel i byen. Torsdag aften blev flere knallertkørere da også standset og de – og deres maskiner – blev kontrolleret. Tre blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven, men da politibetjentene så andre knallertkørere, som kørte uden hjelm og forsvandt i stisystemet, vender de sikkert tilbage til en fornyet kontrol.
STENSVED: Stjal whisky
Torsdag eftermiddag var to personer – en mand og en kvinde – på indkøb i et supermarked i Stensved, men personalet bemærkede, at manden stoppede en flaske whisky ind under jakken, og da de gik gennem kassen, betalte han ikke for flasken. De blev standset uden for forretningen, hvor manden stak af – efter at have afleveret whiskyen. Kvinden – en 25-årig udenlandsk kvinde – blev anholdt klokken 14.50 og sigtet for butikstyveri. Hun blev afhørt på politistationen i Vordingborg og løsladt igen klokken 19.05. Manden blev lidt senere genkendt af en anden politipatrulje, da han gik på vejen uden for Stensved. Her blev han anholdt klokken 17.00 og sigtet i sagen. Han blev afhørt og løsladt igen klokken 19.05, og de begge de sigtede står nu til en bøde på 500 kroner hver.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Haslev | Sanderhus, Freerslev | Torsdag klokken 12.00 – onsdag klokken 20.45 | Cd'er, personlige papirer og 65 kasser med tomme pantflasker |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Haslev | Lysholm Alle | Torsdag klokken 11.11-13.30 | ATK | 163 | 26 | 50 km/t | 84 km/t | Tre klip |
Korsør | Slagelse Landevej | Torsdag klokken 5.43-8.40 | ATK | 625 | - | - | - | |
Rødby | Maribo Landevej | Torsdag klokken 14.26-16.05 | ATK | 190 | 2 | 80 km/t | 105 km/t | - |
Skælskør | Norvejen | Torsdag klokken 10.20-11.30 | ATK | 162 | - | - | - | - |
Slagelse | Sdr. Ringgade | Torsdag klokken 7.14-13.30 | ATK | 1708 | 1 | 60 km/t | 71 km/t | - |
Sorø | Slagelsevej | Torsdag klokken 18.52-21.45 | ATK | 325 | 1 | 50 km/t | 69 km/t | - |
Sorø | Sognefogedvej | Torsdag klokken 16.06-18.15 | ATK – bestilt færdselskontrol | 25 - | - | - | - | - |
Vesterborg | Vesterborgvej | Torsdag klokken 17.02-19.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 43 | 2 | 60 km/t | 92 km/t | Et klip |
Vordingborg | Københavnsvej | Torsdag klokken 8.02-9.35 | ATK | 245 | 7 | 50 km/t | 72 km/t | Et klip |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Slagelse | Grønningen | Torsdag klokken 22.52 | 35-årig mand fra Slagelse | Narkokørsel og kørsel uden førerret. Ejeren af bilen blev sigtet for at have overladt den til en person uden kørekort |
Marielyst | Bøtøvej | Torsdag klokken 16.39 | 77-årig mand fra Marielyst | Spirituskørsel |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718