Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

10. februar 2025 10:21

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 7.-9. februar

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 7.-9. februar

SLAGELSE: Sigtet for at sælge stoffer

Politiet var fredag formiddag forbi gymnasiet på Willemoesvej i Slagelse. Her så betjentene en mand, som ikke umiddelbart havde noget at gøre på stedet, og da de kontaktede ham, havde han noget røde øjne og virkede påvirket. Det var en 18-årig mand fra byen, som blev visiteret, og her fandt betjentene tre små poser med i alt 2,4 gram kokain. Det ulovlige stof blev konfiskeret, og den 18-årige blev anholdt klokken 9.47 og sigtet for salg af stoffer. Han blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 11.09.

 

HASLEV: 32-årig kvinde anholdt efter at have kørt mod færdselsretningen på Sydmotorvejen

En 32-årig kvinde blev fredag klokken 23.10 anholdt af politiet. Kvinden blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at fremkalde fare for andre. Anholdelsen skete, efter at politiet først på eftermiddagen havde modtaget flere anmeldelse fra trafikanter på Sydmotorvejen om, at der kørte en spøgelsesbilist mellem Bregentved og Piberhus rasteplads. Flere bilister måtte undvige, og i et enkelt tilfælde blev sidespejlet slået af en personbil af den modkørende. Politiets efterforskning førte frem til anholdelsen, og den bil, som den 32-årige havde kørt i, blev beslaglagt på stedet. Den 32-årige blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør og blev løsladt efter retsmødet, men hun er fortsat sigtet i sagen.

 

RØDBYHAVN: Deklarerede ikke kontanter ved indrejsen

Toldstyrelsen og politiet undersøgte fredag eftermiddag de rejsende, som ankom med færgen til Rødbyhavn. En 54-årig mand fra København blev tjekket, og i hans bagage blev der fundet et større, kontant beløb i euro og en samling af guld- og sølvmønter, og ingen af delene var deklareret. Den 54-årige blev derfor anholdt klokken 13.30 og sigtet for hvidvask. Undersøgelserne viste, at den 54-årige havde en større gæld til det offentlige, så kontanter og mønter blev beslaglagt. Han blev afhørt på politistationen i Rødbyhavn og løsladt igen klokken 20.56.

 

SKÆLSKØR: 85-årig snydt for kort og kontanter

En 85-årig kvinde fra Skælskør blev i torsdag ringet op af en ukendt mand, som udgav sig for at være sikkerhedsvagt i en bank. Han fortalte, at kvinden skulle have et nyt dankort, og at der derfor ville komme et bankbud forbi og hente kvindens nuværende kort. Det skete kort efter, og inden den 85-årige nåede at fatte mistanke, havde bedragerne hævet et kontant beløb fra kvindens konto. Politiet efterforsker anmeldelsen som bedrageri.

Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort.

Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.

Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme.

Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.

 

GEDSER: Sigtet for overtrædelse af lægemiddelloven

Fredag klokken 15.45 kom en bus i land fra færgen i Gedser, og ved en indrejsekontrol sammen med Toldstyrelsen traf politiet en 31-årig udenlandsk mand. Det viste sig, han havde 367 kapsler med et lægemiddel med sig i rygsækken, men han havde ingen recept på medicinen. Derfor blev kapslerne konfiskeret, og den 31-årige blev sigtet for overtrædelse af lægemiddelloven. Han står nu til en bøde på 10.000 kroner.

 

SLAGELSE: To sigtet for butikstyveri

Politiet fik fredag eftermiddag en anmeldelse fra et varehus i Slagelse, hvor to kunder var gået gennem scan selv-kassen, men de havde kun betalt for en enkelt liter mælk, selv om indkøbsvognen var fyldt med andre varer. En medarbejder i forretningen forsøgte at tilbageholde dem, men de kørte fra stedet og efterlod tyvekosterne. På baggrund af oplysningerne om den bil, de kørte i, fandt politiet kort efter frem til en 31-årig mand og en 33-årig kvinde fra Sorø, og de blev sigtet for butikstyveri.

 

VORDINGBORG: Anholdt efter vold på værtshus

Fredag aften blev politiet kaldt til et værtshus i Vordingborg, hvor en gæst havde overfaldet en medarbejder og givet ham et knytnæveslag i hovedet. Det var en 32-årig mand fra lokalområdet, som virkede fuld, og derfor havde personalet bedt han om at forlade stedet. Det var den 32-årige ikke tilfreds med, og det kom til en meningsudveksling og endte altså med et knytnæveslag. Den 32-årige blev anholdt klokken 21.33 og sigtet for vold, og da han blev visiteret, fandt politiet en kniv, han havde i en taske, så han blev også sigtet for overtrædelse af knivloven. Den sigtede blev løsladt igen efter afhøring.

 

SLAGELSE: Oplyste forkert identitet

Lørdag klokken 7.25 blev politiet kaldt til banegården i Slagelse, hvor en passager i et tog skulle have en kontrolafgift, men han havde ikke oplyst sin rigtige identitet. Da politiet ankom, rykkede den pågældende ud med de rigtige oplysninger, og så viste det sig, at han var eftersøgt i forbindelse med en anden sag. Det var en 51-årig mand fra Vestsjælland, og han blev kortvarigt anholdt og afhørt på stedet.

 

STUBBEKØBING: Stjal dyrefoder og papvin

Lørdag kom der en anmeldelse fra et supermarked i Stubbekøbing om, at en kunde havde nappet nogle foderkugler fra en udendørs udstilling uden at betale for dem, og ved nærmere eftersyn af overvågningsbilleder fra forretningen kunne det konstateres, at kunden også havde taget noget andet dyrefoder og en karton med vin, som han ikke havde betalt for. På baggrund af billederne fandt politiet frem til en 62-årig mand fra Nordfalster, som blev anholdt klokken 9.29 og sigtet for butikstyveri. Han blev afhørt og løsladt igen kort efter og står nu til en bøde på 700 kroner for tyveriet. Den 62-årige blev vejledt om, at han ikke længere var velkommen som kunde i supermarkedet.

 

NÆSTVED: Fire sigtet for at stjæle tøj

Fire personer blev lørdag eftermiddag sigtet for butikstyveri fra to tøjforretninger i Næstved Storcenter. Politiet fik anmeldelsen klokken 15.59, efter at en anden kunde havde fortalt til personalet i en forretning, at nogle kunder havde taget tøj uden at betale for det. Medarbejdere fra centeret fandt frem til fire personer, en mand på 21 og tre kvinder på 17-38 år, alle fra Nordsjælland. De blev alle fire sigtet for at have stjålet undertøj og et par sixpences.

 

NYKØBING: Fik bilen beslaglagt

Lørdag klokken 16.32 standsede politiet en 37-årig kvinde fra Næstved, der kom kørende i bil på Brovejen i Nykøbing. Kvinden virkede påvirket, og desuden havde hun ikke noget kørekort. Derfor blev hun sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for kørsel i frakendelsestiden, og fordi hun flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev den bil, hun kørte i, beslaglagt på stedet.

 

SAKSKØBING: Uden kørekort og nu uden bil

En 50-årig mand fra Sakskøbing blev lørdag klokken 21.10 standset af politiet på Nykøbingvej ved Sakskøbing. Den 50-årige virkede påvirket, og politiet fandt da også 3,2 gram amfetamin, som den 50-årige havde med. Imidlertid var den 50-årige frakendt kørekortet, så han blev sigtet for narkokørsel, for kørsel i frakendelsestiden og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Da han flere gang tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet, og ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort.

 

 SLAGELSE: Havde kokain og en joint

Lokalpolitiet var lørdag aften i centrum af Slagelse, og på Fisketorvet så betjentene flere personer udveksle noget, og det så umiddelbart ud til at være en handel med ulovlige stoffer. En 18-årig mand fra Slagelse blev tjekket, og han havde en lille pose med en smule kokain og en halv joint. Den 18-årige blev anholdt klokken 22.43 og sigtet for salg af ulovlige stoffer, og efter en afhøring blev han løsladt igen klokken 23.35.

 

SLAGELSE: Sprang ned på skinnerne

Søndag klokken 15.37 blev politiet kaldt til banegården i Slagelse, hvor en mand var sprunget ned fra perronen og havde sat sig på skinnerne. Togtrafikken blev kortvarigt standset, og den pågældende kom op i sikkerhed fra skinnerne. Det var en 22-årig mand fra lokalområdet, og da han virkede lidt ude af balance, blev han kørt til kontrol på sygehuset i Slagelse. Den 22-årige blev sigtet for overtrædelse af jernbaneloven.

 

NYKØBING: Utilfreds passager på banegården

Politiet fik søndag klokken 18.17 en anmeldelse om, at der opholdt sig en mand på banegården i Nykøbing, og at han støjede og skabte noget uro og utryghed for de øvrige rejsende. De var en 51-årig mand fra Lolland, som blev anmodet om at dæmpe sig, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, inden han tog toget mod Nakskov. Togturen havde dog ikke fået ham til at dampe af, for senere på natten fik politiet en anmeldelse om, at den 51-årige nu skabte noget utryghed ved en tankstation i Nakskov. Denne gang blev den 51-årige hjulpet hjem i seng af politiet.

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Korsør Møllevangen Lørdag kl. 10.44 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Maribo Søndre Boulevard Lørdag kl. 02.07 Blandt andet smykker
Maribo Søndre Boulevard Lørdag kl. 02.40 Vides endnu ikke
Nykøbing Thorsensvej Fredag kl. 17.20 – 20.50 Smykker
Næstved Lindeparken Lørdag kl. 22.30 – 22.50 Taske, kontanter og smykker
Næstved Markstien Fredag kl. 18.00 – søndag kl. 15.45 Vides endnu ikke
Næstved Tove Ditlevsens Vej Fredag kl. 13.15 Kontanter
Stege Nyvej Fredag kl. 04.10 Opbevaringskasse
Vordingborg Dagmarsvej Søndag kl. 12.16 Blandt andet tasker, pas, medicin, kontanter og smykker
Vordingborg Prins Jørgens Alle Lørdag kl. 11.20 – 19.45 Kontanter

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Karisevej Fredag kl. 16.16 – 21.30 ATK 324 19 70 km/t 99 km/t 1 klip
Haslev Køgevej Søndag kl. 14.08 – 19.30 ATK 683 25 60 km/t 101 km/t 2 klip
Haslev Ringstedvej Lørdag kl. 16.54 – 22.30 ATK 412 11 80 km/t 110 km/t 1 klip
Haslev Sydmotorvejen Fredag kl. 10.54 – 16.36 ATK 2875 26 130/80 km/t 165 km/t 1 betinget frakendelse
Karrebæksminde Karrebækvej Søndag kl. 10.30 – 14.10 ATK 1037 11 60 km/t 92 km/t 2 klip
Nakskov Maribovej Fredag kl. 13.05 – 20.15 ATK 850 32 50 km/t 83 km/t 5 klip
Nakskov Maribovej Fredag kl. 13.45 – 19.40 ATK 679 14 50 km/t 74 km/t 2 klip
Nykøbing Brovejen Lørdag kl. 18.52 – søndag 01.20 ATK 1084 44 60 km/t 89 km/t 4 klip
Næstved Karrebækvej Søndag kl. 08.09 – 09.39 ATK 116 6 60 km/t 80 km/t -
Næstved Vallensved Bygade Fredag kl. 11.41 – 16.51 ATK 1984 2 50 km/t 80 km/t -
Næstved Vordingborgvej Lørdag kl. 07.44 – 14.14 ATK 1636 19 60 km/t 83 km/t 2 klip
Sakskøbing Sydmotorvejen Fredag kl. 05.48 – 11.58 ATK 2792 46 110 km/t 151 km/t 1 klip
Søllested Rødbyvej Mandag kl. 05.21 – 07.11 ATK 131 1 80 km/t 96 km/t -
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 17.11 – 22.41 ATK 3369 42 110 km/t 150 km/t 1 klip
Væggerløse Gedser Landevej Søndag kl. 14.14 – 20.00 ATK 588 16 70 km/t 105 km/t 1 klip og en betinget frakendelse

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Næstved Næstved by Fredag kl. 14.00 – 17.00 En blev sigtet for at køre 70 km/t, hvor hastighedsbegrænsningen er 50 km/t. Desuden blev bilisten sigtet for ikke at have medbragt kørekortet. En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen. En blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen under kørslen.
Rønnede Vordingborgvej Fredag kl. 11.30 – 12.30 En blev sigtet for at have brugt håndholdt mobilt under kørslen. En blev sigtet for at have kørt frem for rødt lys.
Sakskøbing Møllevej Søndag kl. 01.30 – 02.30 Alle kørte pænt
Slagelse Bredahlsgade Søndag kl. 03.30 – 04.35 En blev sigtet for at have kørt i bil i påvirket tilstand.
Slagelse Kalundborgvej Søndag kl. 16.15 – 16.45 En blev sigtet for at have brugt håndholdt mobil under kørslen.
Stokkemarke Vestre Landevej Søndag kl. 15.25 – 16.05 Alle kørte pænt

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Dianalund Stationsvej Søndag kl. 03.07 21-årig mand Narkokørsel. Den 21-årige havde en ulovlig kniv og 7 beholdere med lattergas. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven, lov om lattergas og lov om kørsel med farligt gods.
Nakskov Tårsvej Søndag kl. 19.50 21-årig kvinde Narkokørsel og kørsel uden kørekort
Nykøbing Brovejen Lørdag kl. 16.32 37-årig kvinde Narkokørsel og at have kørt i frakendelsestiden. Bilen blev beslaglagt.
Næstved Farimagsvej Fredag kl. 17.17 64-årig mand Spirituskørsel
Næstved Vordingborgvej Søndag kl. 02.59 36-årig mand Spirituskørsel
Sakskøbing Nykøbingvej Lørdag kl. 21.10 50-årig mand Narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden og for at have 3,2 gram amfetamin på sig. Ejeren af køretøjet blev sigtet for at have overladt bilen til en, som ikke har kørekort.
Slagelse Smedegade Søndag kl. 00.01 – 00.15 27-årig mand Narkokørsel
Slagelse Vibevej Lørdag kl. 00.55 22-årig mand Narkokørsel
Sorø Elmebjergvej Fredag kl. 13.27 28-årig mand Narkokørsel og at have kørt i frakendelsestiden. Ejeren af køretøjet blev sigtet for at have overladt bilen til en, som ikke har kørekort.
Stenlille Omkørselsvejen Fredag kl. 23.30 21-årig mand Narkokørsel
Stubbekøbing Stubbekøbingvej Søndag kl. 21.44 21-årig mand Narkokørsel
Tappernøje Svingkærvej Lørdag kl. 00.18 36-årig mand Spirituskørsel
Vordingborg Nyraad Hovedgade Fredag kl. 10.08 49-årig mand Narkokørsel

 

?? 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

11. februar 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 10. februar

Lommetyve, en cykeltur og en butikstyv. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

7. februar 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjælllands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 6. februar

Stjålne biler, dankortbedragerier og en indbrudstyv. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

6. februar 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 5. februar

Hash, doping og en nedlagt postkasse. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport