Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

3. september 2024 09:20

Uddrag af mandagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Her kan du læse et uddrag af mandagens døgnrapport

DANNEMARE: Bilen beslaglagt efter tårnhøj promille

Politiet standsede mandag klokken 8.41 en varebil på Maglehøjvej ved Dannemare. Føreren var en 59-årig mand fra lokalområdet, og en alkometertest viste, han havde en promille, der var noget højere end 2. Derfor blev han sigtet for spirituskørsel, og da den høje promille falder under definitionen på vanvidskørsel, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet.

 

NAKSKOV: Sigtet efter brand på A.E. Hansensvej

Mandag kort efter klokken 12.00 fik redningsberedskab og politiet en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i en bygning ved en nedlagt virksomhed på A.E. Hansensvej i Nakskov. Branden udviklede en del røg, og politiet måtte opfordre beboerne i nabolaget til at lukke vinduer og ventilation, mens brandvæsenet arbejdede på stedet. Det viste sig, at der var blevet arbejdet med ?en ukrudtsbrænder ved bygningen, og det førte til, at en 43-årig mand fra Nakskov blev sigtet for overtrædelse af beredskabslovgivningen.

 

RØDBYHAVN: Havde skunk med i bilen

Toldstyrelsen kontrollerede sammen med politiet de rejsende, der mandag kom fra færgen i Rødbyhavn, og i en udenlandsk bil fandt en toldansat en pose med noget grønt stof. Det var 2,3 gram skunk, og en 26-årig mand, der var med i bilen, blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han betalte en bøde på 2.000 kroner, inden han kunne køre videre.

 

NYKØBING: Brugte ukrudtsbrænder lidt for grundigt

En 43-årig mand fra Præstø blev mandag eftermiddag sigtet for overtrædelse af beredskabsloven. Det skete, efter at han havde arbejdet med en ukrudtsbrænder ved en bygning på Vestensborg Alle i Nykøbing, og her gik der ild i døren til et skur. Brandvæsenet fik slukket ilden, inden der skete større skade.

 

NÆSTVED: 16-årig på ulovlig knallert

Lokalpolitiet standsede mandag klokken 18.15 en 16-årig dreng, der kom kørende på sin knallert på Sneserevej ved Blangslev. Da knallerten kom en tur på rullefeltet, viste det sig, at den kunne køre en hel del hurtigere end tilladt, så den 16-årige blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert. Hans forældre fik også besked om, at han var blevet sigtet i sagen.

 

NÆSTVED: Fem sigtelser på en gang

I forbindelse med en almindelig patruljering standsede to betjente i nat klokken 1.06 en bil, da den kom kørende ad Dybsøvej lidt uden for Næstved. I bilen sad der en 36-årig kvinde på passagersædet, og bag rattet sad en 29-årig mand. Han  var påvirket af både hash og alkohol og havde ingen førerret, så han blev anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand og for at køre bil uden gyldigt kørekort. Det viste sig desuden, at han havde hash og amfetamin i lommerne, så han blev også sigtet efter lov om euforiserende stoffer. I bilen stod der nogle dunke med fyringsolie, som de to i bilen ikke helt kunne forklare, hvor kom fra. Derfor blev de begge sigtet for tyveri af olie. Politiet fandt senere frem til, at olien sandsynligvis var stjålet fra nogle lastbiler, der stod parkeret på en adresse i Næstved.

 

SAKSKØBING: Brand i hus

Der opstod i nat brand i et hus på Flintevej i Sakskøbing. Branden var voldsom og huset var overtændt, da brandfolkene kom til stedet. Slukningsarbejdet stod på nogle timer, og heldigvis kom ingen til skade ved branden, som nu skal undersøges nærmere af politiets brandteknikere.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn ikke modtaget anmeldelser om indbrud i privat beboelse.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen Kl. 13.31 – 19.20 ATK 6236 198 90 km/t 168 km/t 3 klip og 2 betingede frakendelser
Mern Skovlinien Kl. 8.53 – 12.23 ATK 265 10 80 km/t 125 km/t 1 klip
Mern Øster Egesborgvej Kl. 13.05 – 13.50 ATK – bestilt færdselskontrol 8 0 - - -
Nakskov Nakskovvej Kl. 5.28 – 12.28 ATK 478 24 60 km/t 86 km/t 1 klip
Maribo Nakskov Landevej KL. 16.06 – 21.46 ATK – bestilt færdselskontrol 371 29 60 km/t 118 km/t 6 klip og en betinget frakendelse
Skælskør Korsør Landevej Kl. 7.53 – 13.40 ATK 695 3 80 km/t 99 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Sorø Elmebjergvej Kl. 8.00 – 9.01 135 køretøjer screenet – alle kørte pænt.
Tappernøje Hovedvejen Kl. 22.15 – 23.00 Hastigheden blev målt med laser, og alle holdt sig under den tilladte grænse.
Vordingborg Flere steder Kl. 18.30 – 19.00 En knallertkører blev sigtet for spirituskørsel, to knallertkørere blev sigtet for ikke at køre med styrthjelm, og en for at lade sig befordre.
Vordingborg Kalvehavevej Kl. 19.50 – 21.40 Færdselskontrol med laser: Fem blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Dannemare Maglehøjvej Kl. 8.41 59-årig mand Spirituskørsel
Korsør Vestmotorvejen Kl. 20.54 50-årig mand Spirituskørsel
Næstved Ny Præstøvej Kl. 18.00 40-årig mand Spirituskørsel
Næstved Dybsøvej Tirsdag kl. 0.44 29-årig mand Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Vordingborg Algade Kl. 18.52 30-årig mand Spirituskørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

5. september 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 4. september

Brand, trusler og en tørstig knallertkører. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

4. september 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 3. september

Våben, piller og to nedslidte dæk. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

2. september 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden

Her kan du finde et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 30. august - 1. september