Uddrag fra onsdagens døgnrapport
Her kan du læse en uddrag fra onsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
SORØ: Låste sig inde i hus, da han skulle hentes til fogedretten
Hvis man på grund af gæld er indkaldt til at møde i fogedretten og ikke dukker op til retsmødet, bliver man eftersøgt og risikerer at blive anholdt af politiet og fremstillet i fogedretten. Det skete i går for en mand fra Sorø. Tidligt i går morges bankede to betjente på hans dør og fortalte, at han var anholdt og ville blive transporteret til fogedretten. Manden var tydeligvis noget ærgerlig over hele situationen og efter lidt snak låste han sig inde i sit hus, og betjentene kunne herefter ikke komme i kontakt med ham. Han blev derfor sigtet for at modsætte sig anholdelse. Så på den måde blev situationen bare endnu mere ærgerlig. Man kan faktisk forholdsvis nemt undgå at blive hentet af hentet af betjente derhjemme eller på sin arbejdsplads, hvis man skylder penge. Det kræver nemlig blot, at man møder op i fogedretten til det aftalte møde. Her kan man lave en plan for, hvordan man kan betale det, man skylder.
NÆSTVED: To ulovlige knallerter
I forbindelse med en færdselskontrol gav en betjent i går klokken 8.34 tegn til to knallertkørere om at standse, da de kom kørende ad Vestre Ringvej i Næstved. Den ene standsede, men den anden fortsatte. Der gik dog ikke længe før patruljen fik fat på ham - en 17 årig ung mand fra lokalområdet. Han blev sigtet for at ikke at efterkomme politiets anvisninger, og ikke at have monteret en nummerplade på knallerten. Desuden viste det sig, at hans knallert var ændret, så den kunne køre hurtigere end tilladt. Den anden knallertkører, som er en 16-årig ung mand, kørte også på en knallert, der var ulovlig ændret. Det betød, at de begge blev sigtet efter færdselsloven og fik frakendt førerretten. Begge knallerterne blev efterfølgende beslaglagt af politiet.
SAKSKØBING, NYKØBING F. OG FAXE LADEPLADS: Borgere udsat for bedragerier - politiet råder: afbryd samtalen
I går var fem borgere udsat for bedrageri og forsøg på bedrageri. Denne gang foregik bedragerierne i Sakskøbing, Nykøbing F. og Faxe Ladeplads. Desværre lykkedes det for de kriminelle at franarre både kort og koder fra flere af borgerne, men et sted blev bedrageriet heldigvis gennemskuet i tide.
Fremgangsmåden er nogenlunde den samme: En venlig mand ringer fra "banken" og forklarer, at der er foregået nogle sære transaktioner på borgernes bankkonto, og at det derfor er påkrævet, de skal have et nyt betalingskort. Et "bankbud" har efterfølgende afhentet dankort, og det er også lykkedes dem at få udleveret pinkoden til kortet. I et par tilfælde har den imødekommende "bankmand" også tilbudt at tage kontanter og andre værdier med i sikkerhed fra borgeren, og her er de kriminelle sluppet afsted med både smykker og kontante beløb.
Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, eller laver et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 114., som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort. Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer. Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Fuglebjerg | Palmevænget | Onsdag kl. 19.03 | Værktøj |
Nørre-Alslev | Knud Olsensgade | Tirsdag kl. 22.30 – onsdag kl. 7.20 | Smykker, figurer og et pengeskab |
Sorø | Søvænget | Onsdag kl. 18.15 – 21.15 | Vides endnu ikke |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Eskilstrup | Nykøbingvej | Kl. 16.10 – 22.00 | ATK | 2037 | 79 | 60 km/t | 91 km/t | 2 klip |
Haslev | Sydmotorvejen | Kl. 14.23 – 19.23 | ATK | 3913 | 20 | 130 km/t | 158 km/t | - |
Holme-Olstrup | Landevejen | Kl. 18.50 – 00.56 | ATK | 919 | 62 | 60 km/t | 90 km/t | 6 klip |
Næstved | Søndergade | Kl. 11.12 – 12.42 | ATK | 25 | 0 | 40 km/t | - | - |
Næstved | Vallensved Bygade | Kl. 13.28 – 16.58 | ATK | 1397 | 1 | 50 km/t | 67 km/t | - |
Rødby | Vestre Alle | Kl. 11.25 – 16.55 | ATK | 526 | 2 | 80 km/t | 100 km/t | - |
Vordingborg | Mønsvej | Kl. 12.35 – 15.10 | ATK | 903 | 6 | 60 km/t | 78 km/t | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft en færdselskontrol:
By | Vej | Tidspunkt | |
Næstved | Flere steder | Kl. 8.00 – 9.30 | To knallertkørere blev sigtet for at have ændret deres knallerter, så de kunne køre hurtigere end tilladt, og du blev også sigtet for manglende nummerplade. Begge knallerter blev beslaglagt. En af dem blev også sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger, og en blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen, fordi han talte temmelig grimt til betjentene. |
Sakskøbing | Nystedvej | Kl. 15.15 – 16.30 | En bilist blev målt til at køre 111 km/t, hvor 80 km/t er tilladt. Desuden blev en bilist sigtet for at transportere et barn uden godkendt sikkerhedsudstyr. |
Slagelse | Sorø | Kl. 9.20 – 10.55 | Alle kørte pænt |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset en påvirket trafikant:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Næstved | Ringstedgade | Torsdag kl. 00.20 | 53-årig mand | Spirituskørsel |
Ruds-Vedby | Skovvej | Onsdag kl. 21.20 | 22-årig mand | Kørsel i påvirket tilstand |
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718